- Hospice er en gave til uhelbredeligt syge

Birgit Bundgaard glæder sig til at åbne dørene for Hospice Vendsyssel

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den nyansatte leder af Hospice Vendsyssel, Birgit Bundgaard, elsker naturen, og det er blandt andet derfor, hun sammen med sin mand bor på landet. FOTO: CARL TH. POULSEN

FREDERIKSHAVN:Når Hospice Vendsyssel 1. april slår dørene op på Kastanjegården i Frederikshavn, er det med 54-årige Birgit Bundgaard i spidsen. Birgit Bundgaard blev uddannet sygeplejerske i 1975, og har også en sundhedsfaglig diplomuddannelse med i bagagen. Hendes store ønske er at få Hospice Vendsyssel etableret og udviklet, for hun ser hospice som en gave til uhelbredeligt syge. Og hun ved, hvad hun taler om, for i ni år har hun selv arbejdet med uhelbredeligt syge på KamillianerGaardens Hospice i Aalborg, hvor hun har været afdelingssygeplejerske. - Jeg har set, hvordan dette felt kan gøre en forskel, og derfor er det vigtigt, at få alle gode erfaringer fra KamillianerGaarden til Frederikshavn, så vi heroppe får et ligeværdigt hospicetilbud, siger Birgit Bundgaard. Tilbuddet til døende Det helt specielle ved hospice er ifølge Birgit Bundgaard den måde, man hjælper patienten på. De fleste hospicepatienter er kræftpatienter, som har haft et langt sygdomsforløb, og som har været i forskellige behandlinger, hvor sundhedspersonalet har fokuseret på sygdommen. Når disse patienter kommer på hospice, er det fordi, der ikke er nogen behandling, der hjælper. Og så er det, at hospicepersonalet sætter ind med deres behandling. - Vi sætter ikke så meget fokus på patientens diagnose, men på patientens behov her og nu. Det kan være, at patienten plages af kvalme eller smerter, men det kan også være, at patienten grubler over tro eller økonomi. Og så prøver vi at hjælpe patienten med at finde løsninger for disse problemer, siger Birgit Bundgaard. Hun plejer i øvrigt at sige, at ¿tiden er vores bedste ven¿, for når personalet netop giver sig tid til at løse patientens akutte problemer, giver det patienten mulighed for efterfølgende at finde ro. - Først når patienten finder ro, kan patienten give sig selv lov til at mærke efter, hvilken situation han eller hun er i. Det kan selvfølgelig også være skræmmende, men ved at skabe ro for patienten, kan han eller hun komme videre i processen og til sidst blive i stand til at bære det ubærlige, siger Birgit Bundgaard. Og når man netop er i en situation, hvor man skal bære noget ubærligt, stiller det krav til både omgivelser og personale. Krav til personalet - For det første er det jo vigtigt, at miljøet omkring patienten signalerer ro, tillid, rummelighed, venlighed og overskud, siger Birgit Bundgaard, som, mener, at det ofte er de små ting, som er afgørende, for eksempel at blomsterne ikke er visne, at stearinlysene er tændte og at dørene holdes lukkede. - For eksempel er det på en almindelig sygehusgang meget normalt, at døren til for eksempel skyllerummet står åbent. - Men på et hospice skal det ikke være sådan, for her skal der ikke være forstyrrelser i omgivelserne, og derfor handler det også om at gøre personalet opmærksomme på de små ting, som vi normalt ikke tænker over, men som er med til at skabe ro, overblik og tryghed for vores patienter, siger hun. At være ansat på hospice indebærer dog mere end bare omtanke. Det stiller også store personlige krav til de ansatte, som skal være parate til at kunne møde og rumme alle slags følelser lige fra glæde og vrede til frygt og angst. - Det er et hårdt felt, for alle følelser er i spil. - Derfor må man som ansat også selv være afklaret med døden, så man kan lægge egne tanker til side og være i stand til at fokusere på patientens, siger Birgit Bundgaard. Men selv om det lyder hårdt at arbejde med døende, så er det også et arbejde, der er utroligt givende, mener hospicelederen. - Jeg har mange års erfaring med det sygeplejefaglige arbejde, men jeg må sige, at den største personlige udviklingsproces, jeg har været igennem, er sket netop de sidste ni år, hvor jeg har arbejdet på hospice. Simpelthen fordi, at ens personlighed er det arbejdsredskab, man bruger allermest, siger Birgit Bundgaard. Hjælp fra frivillige Et er dog at skabe flotte rammer og have et dygtigt personale. Noget andet er at få dagligdagen til at fungere på det kommende Hospice Vendsyssel. - Her er vi jo utrolig privilegeret, fordi der er så mange frivillige i Støtteforeningen for Hospice Vendsyssel. Vi håber, at nogle af dem også vil være frivillige på Kastanjegården, siger Birgit Bundgaard. De frivillige er tænkt som et frisk pust udefra, der både skal hjælpe personale og patienter. - Som frivillig kan man for eksempel være vært eller værtinde ved middagsbordet, man kan hjælpe med at passe blomsterne og pynte op til højtiderne. Men man kan også være besøgsven for de patienter, som ikke har et stort netværk, eller for de patienter som er utrygge og ikke kan lide at være alene. Faktisk er de frivillige en meget vigtig del for at skabe de rette rammer på stedet, siger Birgit Bundgaard. Disse rammer arbejdes der for tiden med, og alt forventes at være klar, når Hospice Vendsyssel åbner 1. april i lokalerne på Kastanjegården. Etableringen og udviklingen sker i tæt samarbejde med KamillianerGaardens Hospice i Aalborg, og imens arbejder bestyrelsen for den selvejende institution Hospice Vendsyssel på at finde en beliggenhed og bygge et helt nyt hospice med flere pladser et andet sted i Frederikshavn. - Men det er godt at komme i gang allerede nu, for behovet er der. - Og for mig personligt er det rigtig spændende at være med til at starte Hospice Vendsyssel op og få det til at blive en professionel del af det samspillende fællesskab, der findes blandt sundhedstilbudene i Nordjylland i dag, siger Birgit Bundgaard.