Lokalpolitik

Hospice med havudsigt

Nyt Hospice Vendsyssel med 12 pladser og pragtfuld udsigt over Kattegat klar om et års tid

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hospice Vendsyssel bygges på området mellem Hånbækskolen og Suderbovej og beboere og personale får udsigt over Kattegat. Foto: Carl Th. Poulsen

Planerne om et nyt hospice på "en af de bedste pletter i Frederikshavn" rykker nærmere. Forslaget til lokalplan for området, hvor det nye Hospice Vendsyssel skal ligge, er netop sendt til offentlig høring frem til 25. februar, og går alt, som planlagt, vil det nye Hospice Vendsyssel står færdigt om godt et års tid. Der bliver tale om et fuldt moderne hospice/plejecenter med 12 patientværelser mod de seks, der i dag er på Hospice Vendsyssel på Kastaniegården i Arenfeldtsgade. I dag har Hospice Vendsyssel driftsoverenskomst med regionen om seks hospicepladser, men håbet er, at regionen udvider aftalen til at omfatte 12 pladser. - Det er en ønskesituation for os, at der bliver 12 pladser med det samme. Det stiller os i en gunstig position i forhold til de andre steder i regionen, siger formanden for støtteforeningen, Jens Chr. Larsen. Læs hele historien i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidendes frederikshavnudgave tirsdag.