Floorball

Hot Shots fik fjerde sejr mod AaB

BRØNDERSLEV:Brønderslev Floorball Club (BFC) vandt også det fjerde og sidste opgør mod AaB Floorball. Efter en sløv start, hvor man skulle helt frem til, at der var spillet godt 13 minutter af første periode, før BFC fik scoret, kom der anderledes gang i den i tredje periode, hvor BFC gik på to kæder, og vandt perioden overbevisende 10-1. Samlet blev det 18-3 i BFC's favør.Kampen blev ikke spændende på noget tidspunkt, og keeper Johnny Nielsen pillede de fleste AaB-chancer ned, når BFC-forsvaret blev for ivrige fremad. Målene blev scoret af: Tim Jaltoft, Christofer Ahlén, hver tre, Michael Andersen, Steffen Jensen og Henrik Aho, hver to, mens Peter Sund, Linus Fredheim og Peter Andreasen hver scorede et mål.