Hot Shots i et nyt lokalbrag

Lørdag eftermiddag klokken 17 står den på endnu en hjemmekamp i Unihoc Floorball Liga Vest for Brønderslev FC Hot Shots herre.

Arkivfoto
Ishockey 3. december 2011 10:42

Her er det er lokalrivalerne fra FC Outlaws i Frederikshavn der kommer på besøg i Brønderslev Hallen. - FC Outlaws ligger på en delt fjerdeplads i Unihoc Floorball Ligaen efter en 6-4 sejr over Sunds FC i sidste runde, dermed kom frederikshavnerne op på 9 point for 10 kampe og smuttede op til Team Aarhus Floorball som også har ni point, efter overtidsnederlaget mod Sunds FC tidligere på ugen. - I Brønderslev-lejren er humøret højt efter 6-5-sejren over AaB i Friday Night Floorball kampen, det plejer ellers altid at gå modsatte vej for Brønderslev, når at modstanderen indhenter os undervejs i kampen, men denne gang fik det en lykkelig udgang, storsmiler chefcoach Kim Olesen. - Vi har endda fået lidt medvind i klubben, Mikkel Krogh har fået besked fra forbundet om at hans karantæne er overstået efter AaB kampen, så han er klar til Outlaws kampen, plus at den elegante, rutinerede back, tidl. FIK Hockeyspiller, Hasse Olsen melder sig tilbage under Brønderslev-fanen og han er endda allerede startet med træningen. - Det hjælper lidt på vores mandskabsproblemer, men vi søger dog stadig efter én eller to offensive kanoner til holdet, slutter Kim Olesen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...