Hot Shots nærmere pokalen

Floorballhold er klar til semifinalen i kampen om pokalen

Pokalerne er klar, og Hot Shots er med i kapløbet. Foto: Henrik Dahl Nielsen

Pokalerne er klar, og Hot Shots er med i kapløbet. Foto: Henrik Dahl Nielsen

BRØNDERSLEV:BFC Vendsyssel er atter fremme ved en pokalsemifinale, efter kvartfinalesejr på 9-1 over Randers Raptors i Randers Statsskoles hal. Hjemmeholdet havde gjort meget ud af at skabe festlige rammer for Kvartfinalekampen, der var bl.a gratis pølser og øl/vand til de første 150 publikummer.

Spillemæssigt overlod BFC Vendsyssel dog intet til de gæstfri randhusianere, der beholdt man fuld kontrol over spillet fra første dommerfløjt.

BFC Vendsyssel spillerne kørte aftenens koncept stramt og først i 3. periode kom Randers Raptors på tavlen med en enkelt scoring på Christian Fogh i BFC målet. Ellers var det BFC Vendsyssel der stod for underholdningen kampen igennem.

- Nu afventer vi lodtrækningen på unionens kontor til semifinalerne, der afvikles i Uge 51, fortæller manager Henrik Dahl Nielsen fra BFC.

De hold, der er klar til semifinalen, er Rødovre FC, Sunds FC samt Hvidovre Attack.

- Det bliver rigtigt spændende, hvem der bliver vore modstandere i semifinalen, bemærker Henrik Dahl Nielsen.

Periodecifrene var 0-3, 0-3, 1-3. Målscorerne var: Niklas Juul Jensen 4+0, Andreas Glad 2+2, Dannie Pedersen 1+3, Steffen Neve Jensen: 1+2, Anton Madsen 1+0, Andreas Franzen 0+1.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.