Brønderslev

Hot Shots satte føring over styr

Arkivfoto

Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Vendsyssel Hot Shots satte en føring over styr i hjemmekampen mod Copenhagen FC. Brønderslev var foran 3-2, men tabte kampen 3-8.

- Vi blev udsat for, hvad der nærmest kan kaldes et kollektivt kollaps i anden og tredje periode, siger BFC’s formand, Jeppe Bisgaard.

Kampen startede planmæssigt med, at Brønderslev-holdet efter fire minutter bragte sig i front ved Steffen Jensen. Fire minutter senere bragte Copenhagen balance i regnskabet til stillingen 1-1.

Herefter bølgede kampen frem og tilbage med chancer til begge hold, men det blev udeholdet der i tiden 14.40 bragte sig i front til 1-2. Tre minutter senere bragte hjemmeholdets Niklas Knøsen, assisteret af Andreas Glad balance, i regnskabet og så stod der 2-2, og da Steffen Jensen med en endnu en assist af Andreas Glad, med 40 sekunder tilbage af perioden bragte hjemmeholdet i front med 3-2 var jubelen stor fra de fremmødte tilskuere.

- Det var desværre sidste gang i den kamp der var noget at juble over, bemærker Jeppe Bisgaard.

Det lykkedes ikke hjemmeholdet at score hverken i 2. eller 3. periode, hvilket er ret usædvanligt, og det benyttede udeholdet til at tage en komfortabel sejr med hjem til København på 3-8.

Næste kamp i Unihoc Floorball Ligaen spilles i Brønderslev Hallen lørdag 12. november klokken 15 mod Rødovre FC. Inden denne kamp spilles næste runde i pokalturneringen på udebane mod Frederikshavn Blackhawks.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.