Brønderslev

Hot Shots slog lokalrivalerne

Brønderslev slog AaB Floorball 7-1

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Allerede i weekenden står den på en træningsturnering.

BRØNDERSLEV:Selv om resultatet blev 7-1 til BFC Vendsyssel over AaB Floorball i pokalopgøret i Brønderslev Hallen, så blev kampen lige så hårdt spillet som forudsagt. De første 20 minutter blev brugt til lige at se hinandens spil an og resten af kampen blev der fysisk gået til stålet.

BFC Vendsyssel testede begge sine landsholdsmålmænd i opgøret. Dden unge U19 keeper Jonas Jensen fik de første 30 minutter og rutinerede A-landsholds keeper, Anders Kjær, fik den sidste halve time. Forsvaret sled virkelig for holdet og fik helt tjek på AaB’s opspil og holdt dem helt fra farlige skudchancer og BFC Vendsyssel overtog spillet mere og mere og styrede til slut kampen, så BFC Vendsyssels coach Kim Olesen er yderst tilfreds med indsatsen fra alle sine spillere.

Med sejren er BFC Vendsyssel atter med i posen, når der skal trækkes lod til tredje runde af pokalturneringen, men først står den på endnu en træningsturnering i weekenden for holdet, denne gang i Göteborg i Sverige.

Periodecifrene var 1-0, 3-1, 3-0. Mål/assists blev scoret af: Brian Wulle Nielsen 3+1, Andreas Glad 0+3, Steffen Neve Jensen 1+2, Anton Madsen 1+1, Anders Tengnagel 1+0, Niklas Juul Jensen 1+0.

Udvisninger: BFC Vendsyssel: 2x2 minutter og AaB Floorball 2x2 minutter

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.