Hot Shots tabte første DM-finale
Rødovre FC vandt første finalekamp med 5-2

Vendsyssel Hot Shots måtte se sig besejret i den første finalekamp om DM-titlen.Privatfoto
BRØNDERSLEV:Vendsyssel Hot Shots omsatte ikke sine chancer til mål i den første DM-finale i floorball, der blev spillet i Arena Randers, og så måtte holdet fra Brønderslev se sig besejret med 5-2.
For mange bolde på midten blev tabt, og der manglede markeringer foran eget mål i forsvaret, hvilket Rødovre FC var dygtige til at udnytte. Der skal derfor arbejdes intenst ved ugens træningspas i Hot Shots på at forbedretingene frem mod finalekamp nummer to på lørdag i Rødovre Stadionhal. Der skal vindes tre kampe for at sikre sig DM-guldet.
Perioderne i første opgør endte 1-0, 2-0, 2-2, og for Hot Shots scorede Tor B. Samils 1 og Dannie Pedersen 1.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.