Hot Shots tilbage på førsteplads

NORDJYLLAND:Brønderslev Hot Shots kom tilbage på førstepladsen i mændenes Umbroliga i floorball, da holdet onsdag aften besejrede bundholdet Aarhus FS med 8-4 på udebane. Det tidligere førerhold fra Århus Elite måtte nemlig nøjes med et enkelt point på udebane mod Frederikshavn Bulldogs. Det opgør endte 3-3, efter at Bulldogs havde været bagud 0-3 i 2. periode. I forlængelsen slog Rasmus Adamsen til i powerplay og sørgede for to point efter en sejr på 4-3 til frederikshavnerne. I det rent nordjyske opgør mellem AaB Floorball og FC Outlaws vandt sidstnævnte i Aalborg med 5-1. AaB tog føringen med 1-0, men derefter tog Outlaws over, og sejren var helt fortjent. Resultatet betyder, at Hot Shots, Århus Elite, FC Outlaws og Bulldogs har sat sig sikkert på de fire pladser, der giver adgang til kvartfinalerne, mens AaB på femtepladsen er klart foran bundproppen Aarhus FS.jop