Hot transfer-rygte: Frelser-Duncan til AaB

Angriberen Morten 'Duncan' Rasmussen kan være på vej tilbage til den danske superliga, hvor en lejeaftale med AaB angiveligt skal være med til at sikre overlevelse i Superligaen.

Morten "Duncan" Rasmussens skifte til AaB blev forpurret af Celtic, siger Lynge Jakobsen.
Foto: Scanpix

Morten "Duncan" Rasmussens skifte til AaB blev forpurret af Celtic, siger Lynge Jakobsen. Foto: Scanpix

Ikke en dag uden et nyt transferrygte, og med krisestemning i den nordjyske superligaklub AaB, som har en nedrykning at afværge, er aalborgenserne ifølge medierne yderst aktive på transfermarkedet. Dagens varmeste bud på en forårsfrelser i AaB er den tidligere AGF- og Brøndbyspiller, Morten 'Duncan' Rasmussen, det skriver Ekstra Bladet i dag. Interessen for angriberen skulle ifølge avisen være så stor, at sportsdirektør Lynge Jacobsen allerede har lagt følere ud for at undersøge muligheden for at tilknytte Duncan på en lejeaftale frem til sommer. Angriberen skiftede sidste år den danske superliga ude med den skotske storklub Celtic, som dog hurtigt lejede ham ud til tyske Mainz i Bundesligaen. Her er han imidlertid ikke megen udsigt til spilletid i foråret, og derfor skulle der være mulighed for, at en ny klub kan få lov at leje Morten 'Duncan' Rasmussen. I AaB vil Lynge Jacobsen ikke kommentere på rygtet.