EMNER

Hotel Herman Bang udvider for mio.

Villy Møller tror på fremtiden og renoverer hotel for tre mio. kr.

FREDERIKSHAVN:Der er grøde i Frederikshavn. Hotelejerne vejrer morgenluft og det får nu Villy Møller, der ejer Hotel Herman Bang i Tordenskioldsgade, til at investere. For øjeblikket arbejder håndværkerne på højtryk med at renovere værelserne i fløjen på hjørnet af Strøget. - Vi laver 10 gode værelser med toilet og bad samt to suiter, hvoraf den ene bliver bryllupssuiten. Renoveringen sker selvfølgelig med respekt for det historiske i det gamle Hoffmanns Hotel, fortæller Villy Møller. Bryllupssuiten bliver indrettes som dobbeltværelse med dagligstue og soveværelse og med en storslået udsigt over Strøget fra hjørnevinduet. I alt er der tale om en investering på tre mio. kr. og renoveringen skal være færdig midt i maj, så de første gæster kan flytte ind til Pinse.