EMNER

Hoteller eller luftkasteller?

Hoteldirektør erkender, at to sideløbende projekter forsinker processen

Smilene var brede, da Peter Haaber fra Zleep Hotels og Søren Pedersen fra HP-Gruppen præsenterede hotelplanerne ved motorvejen.  Arkivfoto

Smilene var brede, da Peter Haaber fra Zleep Hotels og Søren Pedersen fra HP-Gruppen præsenterede hotelplanerne ved motorvejen. Arkivfoto

HJØRRING: To hotelprojekter i Hjørring har nu været undervejs i mere end et år, og man kan stadig ikke få et klart svar på om noget af det overhovedet bliver til noget. De fleste er enige om, at Hjørring har brug for mere tidssvarende hotelkapacitet og bedre konferencefaciliteter, men at realisere planerne er tilsyneladende sværere end forventet. Lidt af en hårknude Direktør for HP-Gruppen, Søren Pedersen lægger ikke skjul på, at hans hotelprojekt ved Trafikcentret har trukket længere ud end godt er. - Det er lidt af en hårknude, siger Søren Pedersen, der dog ikke ønsker at uddybe problemerne nærmere. Direktøren for Zleep Hotel, Peter Haaber, der skal drive hotellet med 80 værelser ved Trafikcentret erkender også, at to sideløbende hotelprojekter forsinker processen. - Man kan godt sige, at vi lurerpasser lidt for at se, hvad de andre vil, siger han. Og hvis projektet på Femhøje bliver til noget, så er der igen en ny situation. - Så vil vi helt sikkert overveje situationen igen. Men det kommer helt an på, hvilken type hotel de vil opføre siger Peter Haber. Også Økonomidirektør hos HP, Torben Andersen har erfaret, at to sideløbende hotelprojekter ikke gør forhandlingerne med investorerne nemmere. Blokerer for nyt stadion Borgmester Bent Brown(S), siger nu, at hotelprojektet på Fremhøje er meget tæt på at være en realitet, men det er sagt før, og hvis der alligevel ikke kan meldes klart ud inden nytår, bliver det Ny Hjørrings byråd der skal tage stilling til omfanget af tålmodighed. - Så skal der meget snart trækkes en streg i sandet. Den uafklarede situation blokerer jo for byggeriet af et nyt stadion ved Park Vendia, siger kommende borgmester Finn Olesen(S). Han er enig i, at Hjørring har brug for et nyt hotel, men det er ikke helligt for ham, at det skal ligge på stadiongrunden. - Så må vi undersøge hvilke andre interesserede købere der er til Stadiongrunden, siger Finn Olesen.