EMNER

Hotelprojekt ved motorvejen venter på investorer

Zleep Hotels skal præsentere et bedre økonomisk grundlag for at overbevise pengemænd

Di­rek­tør Sø­ren Pe­der­sen (th.) fra HP Grup­pen er sta­dig op­ti­mist, når det gæl­der pla­ner­ne om et ho­tel ved mo­tor­ve­jen. Her ses han sam­men med ide­man­den Pe­ter Hå­ber, di­rek­tør for Zleep Ho­tels. Ar­kiv­fo­to: Hen­rik Louis

Di­rek­tør Sø­ren Pe­der­sen (th.) fra HP Grup­pen er sta­dig op­ti­mist, når det gæl­der pla­ner­ne om et ho­tel ved mo­tor­ve­jen. Her ses han sam­men med ide­man­den Pe­ter Hå­ber, di­rek­tør for Zleep Ho­tels. Ar­kiv­fo­to: Hen­rik Louis

HJØRRING:Der har været stille om HP Gruppen og Zleep Hotels planer om et nyt hotel ved motorvejen siden projektet blev lanceret kort før jul. Direktør Søren Pedersen fra HP Gruppen forventer stadig, at hotellet kan tage imod gæster til april næste år. Men den endelige aftale er ikke underskrevet endnu. Investorerne afventer et nyt udspil fra Zleep Hotels, for det første udkast var ikke godt nok til at overbevise alle pengemændene. - Det handler om belægningsprocenten, som flere investorer følte var en lille smule for pessimistisk i det første udkast, siger Søren Pedersen. Det ville nemlig gå tre år, før der vil blive en god økonomi i hotellet, og så længe var alle ikke umiddelbart indstillet på at vente. Søren Pedersen håber, at der kan findes en løsning, så der kan blive et discounthotel ved siden af HydroTexaco og Sunset på Frederikshavnsvej. - Beliggenheden er ganske enkelt ideel for et hotel, siger Søren Pedersen. Ved præsentationen af planerne var der tale om et hotel med 120 sengepladser og en belægning på 40-45 pct. vil ifølge Zleep Hotels direktør, Peter Haaber, kunne skabe en fornuftig forretning. Nu tales der ifølge Søren Pedersen om to modeller. Enten et hotel med 135 sengepladser som opføres i et hug eller også et projekt i to etaper med 80-85 senge i første etape og de resterende 50 senge i anden etape. HP Gruppen håber på en snarlig afklaring, for byggeriet skal gerne sættes i gang umiddelbart efter sommerferien, hvis det skal være klar til april næste år. Ifølge Søren Pedersen står og falder hotelplanerne dog ikke med, at Zleep Hotels og investorerne kan finde sammen. - Jeg har en anden aktør i kulissen, hvis de ikke er klar. Men jeg håber virkelig, at der findes en løsning, for det er et godt projekt, siger Søren Pedersen. Det er ikke lykkedes at træffe Zleep Hotels direktør Peter Haaber for en kommentar.