HotShots møder AaB

BRØNDERSLEV:Efter fem nederlag i træk skal BFC i aften hjemme møde en af mesterskabsfavoritterne AaB Floorball, som dog ikke helt har levet op til favoritrollen. De tabte overraskede til Team Aarhus og ventet til mestrene fra FC Outlaws. AaB har flere tidligere BFC profiler på holdet, som f.eks. brødrene Michael og Morten Andersen, Tim Jaltoft og deres assistenttræner Tommy Jakobsen. Desuden har AaB nok Danmarks farligste kæde med brødrene Martin og Jesper Lykke samt Jesper Lie, en kæde som nok kan sætte en skræk i livet på enhver målmand. BFC har en del nye folk på holdet til dagens kamp. Stortalentet Alex Jensen fra FC Outlaws og Kasper Thomsen fra samme klub er endelig spille berettiget for BFC, endelig har Kristian ”Stoichkov” Jespersgaard meldt sig under fanerne igen og er klar til et comeback i den blå trøje. Træner Finn Jespersgaard er også spilleklar efter overstået karantæne. Der hersker lidt tvivl om den nye spiller fra Jetsmark Allstars, Christian Stoch er klar efter sin fodskade. Desværre er Anders Bech Jensen fra netop AaB ikke spilleklar endnu, han ville ellers meget gerne have spillet i denne kamp. Oplægget til kampen er vel at gøre så god en figur som muligt og prøve at drille AaB i deres kamp for at nå slutspillet. - BFC skal minimum nå en syv plads for at få lov til at spille kvalifikation om forblivelse i slitedivisionen, siger Finn Jespersgaard.