Aalborg

Hov! Der er rådyr i røret

To rådyrs frække flugtforsøg mod Vendsyssel blev forpurret af en flok håndværkere

Rådyr tog vejen gennem Limfjordstunnelen. Arkivfoto: Claus Søndberg

Rådyr tog vejen gennem Limfjordstunnelen. Arkivfoto: Claus Søndberg

AALBORG:Da elektrikeren, Lasse Thomsen, en nat i januar er i gang med at udføre kabelarbejde i Limfjordtunnellen, er der pludselig bevægelse i det ellers trafiktomme rør.

- Vi går oppe i nordenden af det sydgående rør og lige pludselig går der to rådyr oppe ved os. De er så gået hele vejen igennem røret fra syd op til nord.

På overvågningsvideoerne fra tunnellen kan man se de to dyr, der øjensynligt må være blevet trætte af Himmerland, trisse ganske stille og ubekymrede op til håndværkerne.

- Vi larmede jo ret meget. Der kørte biler og rendegravere. Men de var helt oppe ved de kabler, vi gik og trak, før vi opdagede dem.

Lasse Thomsen sætter sig ind i bilen for at køre dem i møde.

- Det er de så ikke videre sky overfor. De bliver bare stående. På et tidspunkt er der max to meter ned til dem fra bilen.

Lasse dytter og får dermed duoen til at rubbe hovene og vende tilbage mod syd.

- Så kører vi bare ligeså stille hele vejen igennem. Til sidst kommer min kollega lige på ydersiden for lige at skærme af, for at vi kan få dem ud i rabatten, så de ikke løber op i den trafik, der kommer på motorvejen.

Selvom om Lasse Thomsen og kollegerne tit ser rådyr langs vejene omkring tunnellen, specielt mellem træerne på Nørresundbysiden, er der ikke nogen, der før har taget turen gennem røret.

- Ja, jeg har aldrig oplevet det før og det har de af mine kolleger, der har siddet her i rigtigt mange år heller ikke.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst