Hovedløs uvidenhed

Venstre tæppebomber i denne tid NORDJYSKE med indlæg om sine bud på løsninger på folkeskolens problemer.

Efter noget, Flemming Jansen nok selv vil kalde en analyse, oplyser han til læserens store overraskelse, at han går ind for en bedre folkeskole ("På kanten" 27.12.). Baggrunden for folkeskolens problemer får han hurtigt analyseret på plads: "Folkeskolens problemer er ikke regeringens skyld - det er fortidens røde synder, vi ser resultatet af". Og hvis nogen synes, at den analyse er lidt letkøbt: "Som om folkeskolens problemer begyndte for blot ni år siden, da VK-regeringen tiltrådte - den hopper vist kun de allermest røde fanatikere på". Det er bekvemt for Flemming Jansen forlods at diskvalificere personer, der er uenige med ham, ved at bruge den slags prædikater. Ingen seriøs debattør med indsigt vil påstå, at folkeskolens problemer først begyndte for ni år siden. Men selv om der var problemer, da VK-regeringen trådte til, kan der jo være kommet flere til. Det er imidlertid et andet emne, som jeg ikke skal komme ind på her. Men hvorfor ni år? En hurtig research på Undervisningsministeriets hjemmeside ("Interaktiv fortælling om ministeriets historie") viser, at af de seneste 28 år har undervisningsministeren været fra Venstre i de 20, hvoraf Bertel Haarder tegner sig for de 16. Er der efter Flemming Jansens opfattelse heller ikke kommet nye problemer til efter 1982, hvor Bertel Haarder blev minister første gang? Bortset naturligvis i perioden 1993-2001, hvor Ole Vig Jensen og Margrethe Vestager fra Det Radikale Venstre bestyrede ministeriet på Frederiksholms Kanal. Indvendingen udgør ikke noget problem for Flemming Jansen, for de "røde" år ligger helt tilbage til 1968 og "daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard". Desværre for Flemming Jansens fremstilling hed undervisningsministeren i 1968 ikke Ritt Bjerregaard. Han - den første af dem - hed K.B. Andersen og markerede sig blandt andet ved at afskaffe lærernes ret til at straffe eleverne korporligt, hvilket Flemming Jansen nok kun har foragt til overs for. Ministeriet blev samme år overtaget af den radikale Helge Larsen, der indførte Statens Uddannelsesstøtte, som Flemming Jansen sikkert også gerne havde været foruden. Helt galt gik det dog med den næste i rækken, socialdemokraten Knud Heinesen, der gennemførte en vederstyggelig udvidelse af undervisningspligten fra syv til ni år. Så er vi omsider fremme ved Ritt Bjerregaard, der i første omgang var undervisningsminister fra 27. september til 19. december 1973, for hvilken periode ministeriet pudsigt nok ikke tilskriver den unge minister nogen som helst lovgivning. Efter Ritt Bjerregaard fulgte Tove Nielsen fra Venstre, der bestred posten frem til 13. februar 1975. Det var Tove Nielsen, der lavede forarbejdet til den 1975-skolelov, Venstre fremsatte, og Folketinget vedtog fire måneder senere i Ritt Bjerregaards anden periode som undervisningsminister. Hvis Flemming Jansen på den baggrund skulle overveje at underbygge sin argumentation om den »røde« fare med en påstand om, at Ritt Bjerregaard brugte de fire måneder på at tømme lovforslaget for god og fornuftig venstrepolitik og erstatte den med socialdemokratisk åndsforladthed, bør han læse, hvad Tove Nielsen efterfølgende skrev til Venstres medlemmer (fra partipamfletten "Sådan blev den nye folkeskolelov"): "Den 13. juni vedtog Folketinget med stort flertal - Venstre, Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti - Venstres folkeskolelovforslag. Flere års diskussion med deraf følgende uenighed og usikkerhed er bragt til ophør, og det er tilfredsstillende, at Venstres skolepolitiske synspunkter blev de bærende … I løbet af tre måneder lykkedes det at skabe et solidt flertal for Venstres skolepolitiske synspunkter, der nu er blevet lov. Herefter er der skabt sikkerhed for en rolig og stabil udvikling, hvilket også var tilfældet med den sidste folkeskolelov fra 1958, hvor Venstre ligeledes spillede en afgørende rolle". Venstre spillede en "afgørende rolle" for både 1958-loven og 1975-loven. Partiet spillede vel også en afgørende rolle for 1993-loven, efter at Bertel Haarder havde haft en halv snes år til forarbejdet. For slet ikke at tale om de 28 gange, VK-regeringen ifølge Danmarks Lærerforening har ændret folkeskoleloven siden 2001. Alligevel er Venstre efter Flemming Jansens opfattelse uden skyld i nogen af de problemer, folkeskolen står over for i dag. Skal man være venlig over for Flemming Jansen, kan man ryste opgivende på hovedet og konstatere, at han ikke ved, hvad han taler om. Det er dog svært at være venlig over for en person, der hovedløst fører sin uvidenhed frem med en svulstig retorik, der aggressivt nedladende, patetisk unuanceret og med Sturmabteilungs-automatik opfatter politiske modstandere som det rene djævelskab. De mest forstokkede "røde" blev engang kaldt betonkommunister. Måske var der engang format over Flemming Jansen. Som han fremtræder i sine skriverier i NORDJYSKE, er han desværre endt som en sur, gammel beton-Venstremand.

Forsiden