Hovedreparation efter vinterens skader

Vinteren har kostet haveejerne dyrt

Gennemsnitstemperaturen for marts er bare 1,6 grad med 18 frostdage. Dobbelt så mange timer sol som i februar, nemlig 120 timer og 21 marts er nat og dag lige lang. Vinterens orkan kostede mange væltede træer, men den tunge sne der faldt midt i februar har også givet store skader i byernes parker og i private haver og samlet kostet haveejerne adskillige hundrede tusinde kroner i ødelæggelser. Billedet er ens i store dele af landet, måske på nær enkelte steder i Sønderjylland. Haveejere kan melde om store fyrretræer, der er væltet eller store grene, der er knækket eller om rododendron, der er brækket i småstykker. Forklaringen ligger i de store snemængder der faldt i løbet af ganske få timer i dagene omkring 12. februar. Sneen var på grænsen af tøsne, men frost umiddelbart efter fik sneen til at sætte sig godt og grundigt fast på grenene, så de nærmest blev overisede og brød sammen for den voldsomme vægt. Nogle grene knækkede fordi folk for sent forsøgte at ryste sneen af eller gjorde det med for voldsom kraft. Ligger der sne på træerne og bider frosten, skal man være meget forsigtig. I frost knækker grene næsten som glas. Marts måned er tid for at gøre skaderne op og gøre noget ved dem. Ganske vist kan det pludselig blive vinter, men vi skal dog helt tilbage til 1942 for opleve en rigtig vinter i marts. Her havde man temperaturer helt ned til 24 graders frost. Til gengæld var der i 1990 en dag med 22 graders varme. De store udsving, i marts skyldes, at vi ligger på grænsen mellem fire forskellige luftmasser, der bekriger hinanden. Ind imellem sejrer varmen fra sydvest og ind imellem kulden fra nordøst, netop som vi har oplevet det her mod overgangen til den første forårsmåned. Men ikke nok med det, der er også vindende midt imellem med et miks i temperatur. Lav rene snit Varme eller kulde så er kendsgerningen, at vi er gået ind i den første forårsmåned, og så er der dømt ud i frisk luft. Her kan man passende starte med at tjekke, om grenene på rododendron eller træer er knækkede. Er det tilfældet, så skal de beskæres, så man får et så rent snit som muligt. Nogle gange skal snittet måske ligge længere nede på det, der er tilbage på den knækkede gren. Ved at flytte snittet lidt længere ned, opnår man en tættere busk. Knækkede grene fra nåletræer vokser ikke ud igen. Her kan man overveje at lave en egentlig opstamning af træerne, eller måske ligefrem lave etagetræer, det vil sige at fjerne grene hele vejen rundt, så træet har et bart stykke uden grene efterfulgt af en krans med grene. Det kan give helt nye skulpturelle virkninger. Frø og sædskifte Når alle dine buske og træer er klaret, så kan du stille og rolig starte den første kamp mod ukrudtet. Jo før du går i gang, jo mindre arbejde er der senere, så tag hakkejernet med ud, nu hvor du alligevel er ude for at se på de mange forårsblomster, erantis, vintergækker og senere krokus. Inden længe skal du også i gang med at så. Tyg frøkatalogerne igennem og vælg de bedste frø ud. Hvordan var det nu sidste år? Fik du sået for megen salat, havde du held med ærterne, savnede du jordbærrene, og var der sygdom i kartoflerne? Måske skulle du prøve med et højbed. Metoden er rimelig simpel. Afgræns et bed med en snor. Bedet skal være, så du kan nå ind over det fra begge sider uden at skulle jogge i spinaten, for netop det er fidusen. Altså at man ikke går i bedet. Normalt vil 1,25 meter være tilpas. Grav nu jorden op i bedet i mindst et spadestiks dybde, helst to. Bland to tredjedel jord og en tredjedel kompost. Jo mere omsat den er, jo bedre. Kom endelig ikke al for megen kompost i her i foråret. Nysået frø kan vanskeligt spire i frisk kompost, men når planterne er kommet op, kan det der er til overs udlægges mellem planterne, og er der mere, så bland det i jorden til efteråret. Når jord og eventuel kompost er blandet, fyldes det igen i bedet, der nu vil hæve sig lidt op over jorden. Husk at lave sædskifte i haven, det vil sige at rykke rundt, så du ikke sår det samme i samme bed. Især kartoffeljord kræver flere års pause. Ja i øvrigt. Husk at sætte kartofler til spire, lyst og køligt. Gødning til plænen Kampen mod mos handler om gødning til din plæne. Brug en organisk gødning, hvis du vil slippe lettest om ved arbejdet. Læs doseringen på posen. Den vil afhænge af sammensætningen. Det gives når græsset igen begynder at gro, det vil sige i marts eller april, og som regel kan du nøjes med at give denne type gødning en gang om året. Hvis du vælger NPK plænegødning starter du sidst i marts med 2,5 kg pr. 100 kvm. Det følges så op i juni og september med samme dosis. Det er godt at rive plænen og give den luft, men vent til april, så er der mere tørt og et mere fast rodnet på planterne. Nye planter Marts måned er en super plantemåned for alt løvfældende og alt med klump. Tjek rodnettet når du køber. Der skal være lyse spidser og mange små trevlerødder, så kommer planten hurtigere i gang. Fyld endelig ikke hullet op med en masse spagnum og super jord, så har rødderne tilbøjelighed til at blive der og ikke søge ud. Bland den opgravede jorden med lidt spagnum eller med lidt fuldt omsat kompost og fyld det i hullet. Træd til så planten ikke står og rokker i hullet, så slider den meget let hul i barken nede ved roden. Rene glas Drivhuset venter på en gang brun sæbevask. Kom ind i alle kroge og få renset godt ud. Tidlige grønsager kan sås, især hvis der dækkes med plast i drivbænk eller i drivhuset. Det gælder for eksempel salat, radiser, tidlige blomkål, dild og kørvel. Sår du inde i potter, kan du nu inde i varmen så tomat, aubergine og peber til drivhuset samt selleri til senere dyrkning udendørs.