EMNER

Hovedstaden på jagt efter jyske receptionister

AALBORG:De er loyale. De er ikke så meget syge, og så løber de ikke af pladsen i utide. Hoteldirektør Louise Møller, 31 år, selv uddannet receptionist fra Hotel- og Restaurantfagskolen i Aalborg har gjort kometkarriere. Hun er med sammen med den administrende direktør for Comfort Hotels, Thomas Westergaard, når de mandag 26. september tager til Aalborg for at finde nye medarbejdere til de københavnske receptioner. De har blikket rettet mod både uddannede receptionister og folk med tilsvarende kvalifikationer. En receptionist må kunne bevare fatningen under enhver situation, også når den for sent vækkede hotelgæst udøser al sin galde. Så gælder det om at finde en løsning, alle kan være tjent med. Receptionisten er hotellet/virksomhedens ansigt udadtil.