Brønderslev

Hovsa - der mangler noget

I artiklen "Ja til ændringer" fredag den 17. februar 2012, mener vi ikke vores mening fremstår helt klart.

Det brev som Thomas Krog henviser til, indeholder en vigtig information, som vi ikke kan læse er refereret på byrådsmødet den 15. februar 2012. Vi synes, at artiklen er mangelfuld og misvisende i forhold til vores holdninger til det omtalte helhedstilbud. Det er rigtigt, at vi i vores brev har givet udtryk for, at NOGLE borgere uden tvivl vil kunne profitere af et helhedstilbud. Vi mener dog stadig, at flere af Aktivitetshusets borgere rent faktisk har stor glæde af at komme på arbejde hver dag, hvor de mødes med ligestillede og bibeholder deres sociale netværk. Dette mener vi ikke fremgår af artiklen.