Fiskeripolitik

Hovsa-løsning i EU

Ny fiskeri-reform vækker forbløffelse blandt fiskerne

HALS:Livet som fisker har aldrig været nogen sejlads på roser, og gennem de seneste år er besværlighederne konstant blevet flere. En lang række reguleringer af fiskeriet er, hvad EU har serveret for det følsomme erhverv. Nu er det sket igen. 1. februar trådte en ny EU-bestemmelse i kraft. Den har til hensigt at yde kunstigt åndedræt til den stærkt svækkede europæiske torskebestand, men effekten er tilsyneladende ikke så god som intentionerne. For at reducere torskefangsten er der fra starten af februar indført et såkaldt havdage-system. Jo større masker man fisker med, jo færre dage har man ret til at tilbringe på havet. Baggrunden for dette har været, at torskefiskerne traditionelt fisker med net, der har en relativt stor maskestørrelse. Hos fiskerne i Hals har man imidlertid meget svært ved at se det hensigtsmæssige ved den nye fiskeri-reform. - Det er jo fuldstændig galmandsværk. Det her kan vi ikke bruge til noget, for det er da en fuldstændig omvendt verden, når dem med de største maskehuller må fiske i kortest tid, siger Allan Nielsen, der er formand for Hals Fiskeriforening. Allan Nielsen frygter, at de fiskere, som har mulighed for det, rigger om til en mindre maskestørrelse. På den måde vil der blive fisket langt mere effektivt end nu, og det vil dermed gå hårdt ud over bestanden af småfisk. Politisk makværk Allan Nielsen synes ikke, at de nye reguleringer virker gennemarbejdede. - Det virker som en hovsa-løsning. Man har fokuseret på at beskytte torskene, men hele fiskeriet er blevet ramt. Jeg synes, at det er uanstændigt, sådan som man gang på gang tramper på os fiskere, siger Allan Nielsen. Hos "Landsforeningen Levende Hav (LLH)" kan man heller ikke se det smarte i det nye direktiv. - Man har ønsket at sænke fiskeriet, og man har ikke ment, at kvoter kunne gøre det alene. Fejlen er, at man har set isoleret på torskebestanden. Det virker ganske logisk på papiret, men i praksis er det noget helt andet. Det virker som om, at man har været plaget af hastværk, siger Kurt B. Christensen, der er talsmand for LLH. På Færøerne opererer man med havdage-systemet, hvor det ifølge LLH fungerer fint, men det skyldes, at det ikke er kombineret med kvoterne, som det er tilfældet i Danmark. I en skrivelse fra LLH hedder det: "Med en begræsning via havdage skal fiskerne kunne lande alle de fisk, som de fanger, og det kan de bestemt ikke med de lave kvoter på torsk og kuller". Kurt B. Christensen mener ikke, at tidens moderne fiskefartøjer har problemer med at nå at fange deres ration som følge af havdagesystemet. Problemet er bare, at kvoterne ikke er store nok til at skabe en acceptabel indtægt for fiskerne. Derfor vil den økonomiske såvel som den økologiske nedtur fortsætte for fiskeriet. Større udsmidning Kurt B. Christensen ser det som et stort problem, at den nye regulering baserer sig på, hvor meget der landes, og ikke på hvor meget der fanges. - Sådan som systemet er nu, vil det helt sikkert føre til større udsmidning blandt fiskerne, siger Kurt B. Christensen fra LLH. Det vil Allan Nielsen bestemt heller ikke udelukke, at fiskerne gør. - Det er da klart, at mange smider de fisk ud, som der er dårligst fortjeneste ved. Sådan som vi konstant bliver nedskåret, er man nødt til at gå efter de dyreste fisk. Hvis fødevareministeren (Mariann Fischer Boel (V), red.) skulle vælge mellem en stak 50'ere og en stak 1000-kronesedler, når hendes løn skal udbetales, så ville hun da også være dum, hvis hun tog 50'erne. Det er den situation, som vi står i, siger Allan Nielsen. Havdage-systemet er indtil videre kun en prøveordning, og den skal efter planen evalueres til sommer.