EMNER

HP bliver på pc-markedet

Der står HP på en række af verdens lækreste bærbare, så mange blev kede af det, da selskabet i august meldte sig ud af pc-markedet.

Det skete dog med kryptiske vendinger om, at man ville undersøge muligheden for at afhænde pc-divisionen. Siden har HP fået ny ledelse, og herfra lyder nu den klare melding, at firmaet alligevel fortsætter som pc-producent. Blandt årsagerne nævnes den optimisme, der knytter sig til den spirende generation af lette bærbare ("ultrabooks") - samt til Microsofts kommende styresystem, Windows 8.