Lokalpolitik

Hr. Kruse har planlagt sin egen begravelse

En snak med et kendt tv-ansigt

HJØRRING:Mogens Kruse har planlagt sin begravelse. Han har bare ikke sat dato på. Oliekrukken fra Provence, som han købte for mange år siden, skal bruges som urne. Og stå i colombariet (urnehallen) på kirkegården i Hjørring. Mogens Kruse var engang et kendt ansigt og med et navn, som i mange år dukkede frem på fjernsynsskærmen. Han var indrulleret i tv's eksperimentalgruppe og lavede i massevis af kunstprogrammer. Det var i 50erne, dengang der blev rynket på næsen af fjernsynet. Akkurat som en vis herre i Krøniken gør. Ikke engang radiorådet var vilde med tanken, men efterhånden blev der åbnet for pengekassen, og Mogens Kruse kan huske, at afdelingen engang blev betænkt med 50.000 kr. til et projekt, hvilket var rigtig mange penge. Chefen dengang hed Jens Frederik Lawaetz. Det var ham, der ansatte Mogens Kruse, der kom til at arbejde for Danmarks Radio i 32 år. Mødte Hoffmeister Mogens Kruse havde en ugentlig udsendelse, der hed "Ugens danske Kunstner". Engang skulle han til Lønstrup for at lave en tv-reportage med maleren Johannes Hofmeister, der boede Vennebjerg Mølle. Ham var der ikke rigtig nogen, der kendte ovre i København, men Kruse havde det med at gå på opdagelse i Jylland, hvor der efter hans mening befandt sig mange spændene mennesker. Hofmeister var ikke sådan at komme ind på livet af. Og Kruse kan huske, at det var kunstnerens kone, der snakkede: - Men efter fire-fem øl tøede kunstneren op, og vi blev senere venner, siger Kruse, der nogle år efter kom til at bo på Vesterdal ikke langt fra Hofmeister: - Rent faktisk har jeg set Hofmeister lave nogle af de billeder, der hænger i Spar Nord i Hjørring i dag, siger Kruse, der efter 10 år på Fanø har slået sig ned i Hjørring, som han kender fra tidligere. Det var ikke meningen, han skulle ende sine dage her. Men han vil begraves i den by, hvor han bor. Mistede konen Han og konen boede i et idyllisk hus på Fanø, og selv om han var 20 år ældre end hende, regnede han ikke med, at hun skulle herfra først. Men hun blev kræftsyg, og selv om lægerne fortalte, at hun kunne leve i måske fem år, gik der kun en uge. Så var hun væk: - Jeg havde aldrig drømt om at blive alene, siger Mogens Kruse i dag. Jeg må indrømme, at jeg fortsat lider af en lille depression. Jeg er ikke menneskesky, men er blevet lidt tilbageholdende. Det med store forsamlinger er ikke mig. Men jeg går en tur hver formiddag og sætter kursen mod Bjæsken, hvor jeg får mig en "elefant". - Ind imellem har jeg det ad helvede til. Men jeg føler stadig glæde ved at komme ud og snakke med nogle mennesker, siger Mogens Kruse. Det var et par venner i Hjørring, der fik ham herop til Vendsyssel. De kunne se, han ikke havde det godt, så han blev installeret i en af de små lejligheder i Håndværkerstiftelsen, hvor der er udsigt til liv og trafik. Lejligheden er præget af hygge, for overalt er der skilderier og kunst i alle afskygninger. Mogens Kruse har alle sine dage været bidt af en gal fotograf, og på et af fotografierne inde på badeværelset står der underneden: "Et liv i fattigdom behøver ikke at være et fattigt liv." Monte Carlo Mogens Kruse sidder i læderstolen og fortæller om sit liv. Det med penge og alder har aldrig interesseret ham. Han vil heller ikke oplyse, hvor gammel han er. Men ad omveje får vi kendskab til, at han er lidt over 80. Da han var ung og tjente en del penge, holdt han også kunstforedrag. Da købte han sig en Porche, den tredje i Danmark. Biler har altid interesseret ham, og fem gange deltog han Monte Carlo-rallyet, der fandt sted på snedækkede veje i det sydlige Europa. Han fik installeret et flyverkamera på kofangeren af bilen, så han kunne sidde bag rattet og knipse. Når han så kom frem til kontrolstedet, tog han boksen ud og fik nogen til at sende optagelserne til Gunnar Nu Hansen, så de kunne vises i fjernsynet om aftenen. Egentlig burde Kruse optages i Eventyrernes Klub i København, for han har oplevet langt mere end de fleste. I fængsel Da han var 15, gik han ind i modstandsbevægelsen - og blev taget. Han sad tre måneder i Vestre Fængsel, men på grund af en rig far kom han ud. Det gjorde en anden af hans kammerater ikke. Han døde under tortur: - Jeg hadede tyskerne, siger Mogens Kruse. Da jeg lige efter krigen tog med min første kone med tog gennem Tyskland ned til Italien, hvor jeg skulle besøge min søster, så jeg et fuldstændigt sønderbombet land. Ved mange af stationerne så jeg børnene række hænderne ud. Men selv om jeg havde penge, fik de ikke nogen. Det har jeg bitterligt fortrudt i dag, siger Kruse, der aldrig brugte sin uddannelse som fagfotograf til noget. I stedet kastede han sig over kunsthistorie på Københavns Universitet, hvor han skrev en afhandling om kunstneren Willumsen. Kruse havde selv en masse af disse tegninger, men gav dem til Victor Pedersen: - Halvdelen af Willumsen-tegningerne på Odden var mine. Han fik dem næsten foræret, da jeg havde penge nok, siger Mogens Kruse, der i sin ungdom lavede lidt af et scoop, da han lavede en timelang reportage om maleren Oluf Høst på Bornholm. Det var den, der fik gjort Jens Frederik Lawaetz interesseret i Mogens Kruse. Han har også lavet mange andre portrætter. I flæng kan nævnes billedhuggeren Robert Jacobsen og Karen Blixen, som han besøgte. Kaj Munk Mange andre kendte navne var han i berøring med. Også digterpræsten Kaj Munk, som skulle holde foredrag i studenterforeningen: - Han havde ingen steder at sove, så han kom ud til os, hvor han boede. Fire-fem dage efter blev han dræbt af tyskerne. Jeg var dybt rystet! I omkring 20 år havde Mogens Kruse sin gang i det vendsysselske. Mest omkring Hjørring og Lønstrup, hvor han i mange år boede på Strandvejen, i huset, der ligger op til Cafe Havblik. Det var på en mærkelig måde, han blev en del af Hjørring. En dag, han skulle holde et kunstforedrag på seminariet, blev han under rundvisningen bedt om at kigge på et videokamera, der ikke virkede. Der var ingen rigtig, der interesserede sig for faget medieundervisning, så det endte med, at han blev lektor og var på seminariet i en halv snes år. Biografdirektør Selv om Kruse har oplevet mangt og meget i sit liv, var et af yderpunkterne, at han af borgmester P. S. Poulsen blev bedt om at overtage biografen efter navnkundige Kjær. Biografen havde et underskud, men det blev i løbet af det år, Kruse var direktør, vendt til overskud. Hvorefter han rejste fra byen. For sammenhængens skyld skal det også med, at borgmesteren fik Kruse ind i byrådet midt i perioden. P. S. Poulsen mente, at der skulle fornyelse til i kulturudvalget, så på forunderlig vis nåede Mogens Kruse også at blive lokalpolitker.