Hr. magtfuld og frk. Europa

Poul Nyrup Rasmussen og Karin Riis-Jørgensen troner øverst på søndagens stemmesedler - meget andet har de to personligheder ikke til fælles, når de sidder ansigt til ansigt

Nyrup har travlt, fortæller han henkastet. Med at rejse rundt mellem Europas hovedstæder og give ledende socialdemokrater gode råd. Han kunne for øvrigt godt drikke et glas vand. Karin Riis-Jørgensen springer ind i lokalet og undskylder flere gange, at en fotograf ude på gangen forsinkede hende fem minutter. Allerede inden interviewet er begyndt, giver de to et vidt forskelligt indtryk. Han havde i ni år Danmarks mest magtfulde job, og hans succes med at nedbringe ledigheden huskes stadig rundt omkring i Europa. Hun har ry for at være sympatisk og flittig - i et parlament, som europæerne hovedsageligt taler om, når de diskuterer, hvor usynlige politikerne dernede er. Poul Nyrup Rasmussen (S) og Karin Riis-Jørgensen (V) går i dag ind i slutspurten til Europa-Parlamentsvalget på søndag. Valgresultatet vil helt sikkert blive genfortalt med de to som hovedpersoner - spidskandidaterne fra landets største partier. Men deres udgangspunkt er vidt forskelligt. Denne eftermiddag sidder Karin Riis og Poul Nyrup godt nok nedsunket i to identiske Christian d. VIII-stole. Men Poul Nyrup Rasmussen har holdt utallige receptionstaler i lokalet, de sidder i - Christiansborgs Samtaleværelse - fyldt med den slags mahogniborde, flyttemænd frygter. På væggene skuer (andre) forhenværende statsministre ud i rummet med stærke blikke - nogle af dem helt tilbage fra dengang, førsteministerens titel retteligt var "konseilspræsident". Nyrup er på hjemmebane i Danmark. Karin Riis-Jørgensens har tilbragt hele sin politiske karriere i Bruxelles og Strasbourg. I dag griner hun ofte og på en måde, der ikke kan undgå at virke en smule nervøst. Hun nævner igen og igen, at hun jo aldrig har "siddet i Folketinget". Adspurgt om den største forskel på sig selv og den fysisk meget større mand ved siden af sig, springer hun hovedkuls ud i en spøg. - Der er alderen, og der er kønnet, og der er hårfarven... Nyrup griner overbærende og tilføjer i en syngende basstemme, der skiftevis glider op og ned, og som enhver dansker kan genkende i søvne: - Alderen også? Den havde jeg ikke regnet med... Okay, Karin! Vi er jo ligesom Folketinget Efter få minutter i selskab med dem kan ingen være i tvivl om, at Karin Riis-Jørgensen og Poul Nyrup Rasmussen deler én ting: En stærk passion for det, politikere elsker at kalde "det europæiske projekt". De er hurtige til at danne fælles front om EU-valgets monumentale betydning. Vælgerne må for alt i verden ikke undervurdere fornuften i at stemme. Parlamentet har indflydelse på alt mellem himmel og jord, og det betyder alt, hvordan parlamentets 732 politikere bliver sammensat. Karin Riis-Jørgensen lægger ud med en sætning, enhver politiker mellem Malta og Finland kunne ryste af sig: - Valget 13. juni er et valg mellem holdninger, det er et valg om politik og hvilken retning, Europa skal gå. Poul Nyrup Rasmussen prøver at uddybe: - Det, der foregår i Europa-Parlamentet bygger på partiopdelingen som i Folketinget. Det vil sige, at Socialdemokraterne og Venstre ser forskelligt på tingene ligesom vi gør i det danske Folketing. Er I mere enige som danskere i parlamentet, end I ville være i Folketinget? - Jeg har jo ikke været i Folketinget, men jeg er mere enig med en liberal politiker fra Holland, end jeg er med Poul. Det siger sig selv: Hvad er det for en vej, vi skal gå? Så er jeg jo mere enig med min liberale kollega. Liberal eller ej. Det kan godt være svært at være vælger: Når de to kandidater tilbydes frihjul til at fortælle befolkningen, hvad den store forskel på at stemme liberalt og socialdemokratisk er, skal man have det store hørefilter frem: Poul Nyrup og Karin Riis taler hinanden efter munden, når de skal forklare deres overordnede politiske mål: EU skal opruste mod grænseoverskridende udfordringer som terror og forurening. EU's landbrugsstøtte skal aftrappes så hurtigt som muligt. De frigjorte landbrugsmilliarder skal i stedet investeres i forskning og uddannelse Tyrkiet skal behandles som andre kandidatlande. Det vil sige, at Tyrkiet først skal have løst en lang række problemer med menneskerettighederne og lave gennemgribende retsreformer og økonomiske reformer, før man kan begynde at forhandle om medlemskab. Omkring Tyrkiet bliver deres retorik dog lidt forskellig. Karin Riis understreger det positive perspektiv i at integrere et muslimsk land i EU. Nyrup vil hellere snakke om, at Tyrkiet er uendelig langt - helt op til 20 år - fra at komme med i familien. Presset til at sætte en tyk streg under forskellene på deres politik, tager Poul Nyrup Rasmussen ordet og nævner først ligestilling - hvilket Karin Riis-Jørgensen dog straks benægter. - Et andet godt eksempel er arbejdsmiljøet. Det tredje eksempel er, når vi virkelig ser på substansen i miljøområdet: Tag sådan noget som rent drikkevand. I vil jo ikke være med til at revidere direktivet om rent drikkevand, som i dag er 16 år gammelt, siger Poul Nyrup og fortsætter: - Men må jeg ikke sige, at der er ikke noget underligt i uenigheden! Det svarer til den aktuelle diskussion mellem oppositionen i Folketinget og miljøminister Hans Christian Schmidt. Skellene går samme sted, når det gælder beskæftigelsespolitikken, hvor Karin Riis-Jørgensens gruppe råber "liberalisering!", mens jeg sammen med min gruppe siger, at der skal en offensiv politik til. Jeg har fornylig fremlagt en handlingsplan for, hvordan vi gennem bedre samarbejde og investeringer kan få fem millioner flere jobs i de kommende fire år. Venstre er ikke enig i forslaget. Karin Riis-Jørgensen kommer igen ind i interviewet. De to politikere kan alligevel godt blive enige om, hvor de er mest uenige. - Jeg vil regulere mindre. På arbejdsmiljøet vil jeg regulere klartmindre og mindre rigidt ... Det der med drikkevandet må jeg hjem og tjekke, for på miljøområdet stemmer vi for det meste til venstre i salen. Men det store skel er på erhvervspolitikken, hvor jeg ser en meget klar skillelinje mellem socialisterne og os. Der stemmer vi sammen med højrefløjen i parlamentet om hele det indre marked og frihandlen, hvor vi går ind for liberalisering og flere valgmuligheder for forbrugerne. Det ligner igen den danske debat? - Ja, det er det, vi er så trygge ved, Karin Riis-Jørgensen og jeg, konkluderer Poul Nyrup Rasmussen og smiler. Er det farligt at høste? Karin Riis-Jørgensen kommer på et eksempel fra den virkelige verden. - Nu ved jeg, at Poul vil komme med vibrationsdirektivet... Det er ikke noget frækt! Ha ha, ja undskyld, nu har vi snakket sammen så længe, så jeg synes også, vi skal have det lidt morsomt. - Du er velkommen, Karin. Ja ja ja! - Altså, vibrationsdirektivet vil bevirke, at man kun kan køre på traktor to en halv time om dagen. Nu kommer jeg selv fra landet, og man når altså ikke at høste ret meget, når man kun må holde fast i rattet to en halv time. Så skal man have nogle andre til at springe til, og det bliver dyrt. Så vi liberale fik lavet nogle analyser, der viste, at direktivet er fuldstændig unødvendigt og fuldstændig overreguleret, og derfor stemte vi nej. Så dermed ikke sagt, at vi ikke ønsker et godt arbejdsmiljø.... Nyrup slår igen. - Jamen, det er jo ikke det eneste eksempel, som Venstre og den liberale gruppe har på sin samvittighed. Hver gang vi diskuterer arbejdsmiljøbestemmelser i forhold til lønmodtagerne, så ligger Venstre lavere, end vi gør! Når jeg går lidt ind i det, så er det også fordi, det skal stå fuldstændig klart, at jeg ikke mener, at EU's værdigrundlag er, at markedskræfterne kan operere så uhæmmet som overhovedet muligt - eller at liberaliseringen er den endegyldige løsning på Europas fremtid. Jeg mener, at det sociale og menneskelige aspekt, som handler om at indramme markedskræfterne på en fornuftig måde, har den afgørende vægt. Nyrups skat I sin debatbog fra sidste år om globaliseringen nævnte Poul Nyrup Rasmussen muligheden for en skat på handel, der kunne gå til at udvikle den tredje verden: Skabe arbejdspladser, bekæmpe aids osv. Venstres strategi i valgkampen er at udstille Poul Nyrup Rasmussen, ligesom de prøvet at udstille Socialdemokraterne i Folketinget: Som garant for stigende skatter. Karin Riis-Jørgensen bringer emnet på banen. Men i dag benægter Poul Nyrup Rasmussen i første omgang, at en særlig tredje-verdens-skat er i hans tanker. - Jeg ved ikke, hvem der taler om en skat på handelsvarer!, smælder Nyrup. Karin Riis-Jørgensen prøver igen: - Har du ikke talt om en skat på en halv procent på varehandel, tror jeg...? - Det ved jeg ikke, hvor du har fra. Det jeg taler om, er at forskellen mellem de 52 fattigste lande i verden og Europa og de rigeste lande bliver større og større, siger han og refererer en række tal fra FN om den voksende skævhed i verden som bevis for, at der er et stort behov for at tilføre flere ressourcer til den 3. verden. Hvor skal pengene komme fra? - Der er flere muligheder. Jeg har set flere rapporter fra FN og andre internationale organisationer, der peger på, at man for eksempel kunne starte med en lille bitte promilleafgift på benzinforbruget i hele verden. Det skal forstås på den måde, at hver gang man tanker, skal man lægge ganske få øre, måske taler vi kun om en eller to øre, hvad ved jeg, det kan man sætte folk til at regne på. Min pointe er bare, at vi skal finde nogle indtægtskilder, der ikke har skadelige virkninger. Det kunne være én af vejene. Jeg siger ikke, at det er den ideelle, men sig mig, venner: Hvad har vi ellers af gode ideer? Det her er ikke klaret bare ved at åbne markedet. Lige for at få det helt på plads: En skat på handel har du ikke snakket om? - Jo, en skat på handel er bare én af de ting, der har været oppe, siger Nyrup og uddyber: - Dem, der har gået ind for en promilleafgift på eksport og import har jo henvist til, at rige lande har en ret stor udenrigshandel, mens fattige lande har en ret lav udenrigshandel. Og vi taler om en meget, meget minimal promilleafgift som en indtægtskilde Lyder det ikke som en idé, Karin Riis? Som en måde at skabe balance mellem de fattige og rige lande? - Nej. Jeg er meget modstander af det. For det første af rent praktiske grunde, hvordan skal det administreres? Hvem skal være skatteopkræver? Hvordan skal det fordeles? Men også fordi at en skat på handel jo især vil gå udover de små lande, der i sagens natur har en meget stor udenrigshandel. Og en familie i Danmark vil jo så skulle betale 1.000 kroner mere om året i skat... - Nej, nej, nej, Karin!, bryder Nyrup ind - Det siger min hovedregning... Men nu er jeg jo heller ikke økonom. Det kan være, det er helt galt. To forskellige verdener Det bliver efterhånden klart, at Karin Riis-Jørgensen ikke blot er gæst på Christiansborg. Hun siger også ting, som folketingspolitikere sjældent siger - for eksempel, at hun må hjem og "undersøge ting nærmere". Hun lader altid sin modstander tale ud, og hun argumenterer med en ydmyghed, der ikke ville overleve 20 minutter i folketingssalen. Poul Nyrup Rasmussen er selvsikkerheden selv i duellen. Helt uden at tænke over det er det ham, der bestemmer, hvem der svarer på spørgsmålene ("Madame? Damerne først!"). Han begynder pludseligt at rose Karin Riis-Jørgensen for at gøre en "holdbar indsats" og yde et "seriøst arbejde" i Europa-Parlamentet. Adspurgt om sin manglende erfaring i det daglige EU-arbejde, ophører skulderklapperiet dog. Nyrup, kan Karin Riis ikke udnytte sin erfaring og sine kontakter dernede til at få udrettet mere, end du kan som nyt medlem? - Jeg vil nødigt stille det sådan op... Okay, når du nu har spurgt: Jeg er lige blevet valgt som formand for de europæiske socialdemokrater. Det er i al ubeskedenhed den højeste post, man kan opnå, inden for det politiske område, jeg har viet mit liv til. Nyrup vil få en "enorm gennemslagskraft", lover han, ved at være politisk leder for et parti, der både opererer i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter rundt omkring i Europa. - Og så kan man spørge: Er der andet jeg kan gøre? Ja, jeg kan bruge mit netværk fra min statsministertid. Der er ikke den partileder, jeg ikke kender i Østeuropa og Centraleuropa. Efter jeg er blevet partiformand i Europa, tager det ikke ret mange minutter at få en telefonsamtale med en politisk leder i Europa. Det tog lidt længere tid efter at jeg var ophørt med at være statsminister, nu kan jeg se en ny forandring. Så jeg tror faktisk, jeg kan gøre en forskel. Hvad med dig, Karin Riis. Der bliver jo snakket meget om, at folk ikke kender dig. Er det ikke et problem? Nyrup har sin tidligere statsministerpost at vifte med. - Altså, jeg vil ikke tage Nyrups fortid fra ham... og fremtid. Jeg synes, det er fint og flot, at en tidligere statsminister stiller op. Det giver også en styrke i parlamentsvalget, så det synes jeg er rigtig, rigtig fint. - Mine politiske resultater afhænger jo af, at jeg gør et godt job i parlamentet. Der sidder den liberale gruppe som tungen på vægtskålen i mange afgørende forhandlinger. Kunsten til parlamentsvalget bliver at få lavet en konstituering, hvor vi bliver tungen på vægtskålen på samme måde, som de radikale tidligere var i Danmark. Karin Riis-Jørgensen beskriver, hvordan de liberale - som er et lille parti i europæisk sammenhæng - stemmer til højre, når det gælder erhverv og liberalisering, men ofte stemmer til venstre om miljø og arbejdsmiljø så længe "reguleringen ikke tager overhånd." - Jeg har på erhvervslovgivningen været ordfører på mange af sagerne eller været den, der har sat takten. Så det er min platform. Og det er det da klart, at min erfaring fra 10 års arbejde har givet mig mange muligheder. Så Nyrup og jeg har vidt forskellige udgangspunkter.