Hradecky: Brøndby-skifte er et skridt fremad

Den finske målmand glæder sig til at være i et større udstillingsvindue, end han var vant til i Esbjerg.

Hradecky: Brøndby-skifte er et skridt fremad

Et skifte fra nummer fire i Superligaen til nummer ni i samme række lyder ikke umiddelbart ambitiøst.

Men den kommende Brøndby-målmand Lukas Hradecky er sikker på, at han har truffet den rette beslutning ved at sige farvel til Esbjerg, hvor han havde kontraktudløb, for at tiltræde i Brøndby.

- Jeg tror på, at klubben går en spændende fremtid i møde. I sidste sæson blev der kæmpet i bunden, men det er stadig en storklub, og jeg ser det som et skridt frem i min karriere, siger Lukas Hradecky til Brøndbys hjemmeside.

Den 23-årige finske målmand kunne ikke nå til enighed med Esbjerg om en forlængelse.

Han ser også Brøndby som en klub, hvor han kan blive eksponeret mere.

- Jeg har store ambitioner, og Brøndby er et større udstillingsvindue, da alles øjne er rettet mod klubben. Den pakke, jeg blev tilbudt, var klart den mest interessante, siger målmanden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst