Hudfarvet flagalle i Aalborg

Kunstprojekt har grisefarven som centralt omdrejningspunkt

Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang leger med hudfarven - eller den hvide mands farve. Foto: Niels Fabæk

Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang leger med hudfarven - eller den hvide mands farve. Foto: Niels Fabæk

AALBORG:Hudfarve - eller grisefarve om man vil - er omdrejningspunkt i et nyt kunstprojekt i Aalborg, som blandt andet består af hudfarvede flagalleer igennem midtbyen.

Flesh Tint Project, som er navnet på projektet, rykker 7. marts ind hos Kunsthal Nord i Nordkraft og i Kunstens midlertidige udstillingsrum på Aalborg Banegård.

Kunstnerne Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang udfordrer ”den hvide mands” farve - hudfarven. Blandt andet med hudfarvede flag/vimpler og udfordrer spørgsmål om national symbolik og kulturelt bestemte normer.

I Kunsthal Nord skabes en drømmeagtig stemning med en række skulpturelle værker, der spiller op til stedets rå æstetik. Objekterne tilhører primært den hjemlige sfære. Eksempelvis et broderet pudevår, en bemalet bamse samt fødselsdagsflag i formationer, slidte lagner, en granrafte som flagstang og et lysthus, hvis vinduer og døre er barrikaderet, mens der er kighuller til et grotesk scenarie holdt i leveragtige farvetoner.

Med Flesh Tint Project udfordrer de to kunstnere også velkendte konstruktioner som danskhed, køn og hjemmet som tryg bastion.

Udstillingen har fernisering fredag 7. marts. Kl. 13 hos Kunsten på Aalborg Banegård, hvor museumsdirektør Gitte Ørskou siger ord. Herefter går de fremmødte videre til Kunsthal Nord ad lyserøde flagalléer på Boulevarden, Algade, Bredgade og Nørregade, og kl. 14 åbnes udstillingens del i Kunsthal Nord af kunstfaglig leder Henrik Broch-Lips.

Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har arbejdet som kunstnerduo siden 1999. De har markeret sig i dansk samtidskunst med en række udstillinger på gallerier og museer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden