Stenum

Hudplejeklinik nu også i Hjørring

BRØNDERSLEV:Dorthe Brogaard fra Brønderslev Hudplejeklinik har åbnet endnu en hudplejeklinik. Den nye klinik hedder B-Beautiful og ligger i Strømgade 7 i Hjørring. Med klinikken i Hjørring går en barnedrøm i opfyldelse for Dorthe Brogaard, 35 år, og fra Tømmerby ved Stenum. - Jeg er vokset op i Hjørring og er blevet student i Hjørring, og jeg har altid drømt om at åbne klinik i Hjørring, og drømmen er nu gået i opfyldelse, siger Dorthe Brogaard. Hun har de seneste syv år drevet Brønderslev Hudplejeklinik i Nørrehus i Nørregade i Brønerslev, og det fortsætter hun med. Men mange af hendes kunder i Brønderslev kommer nordfra, og blandt andet derfor har hun valgt også at åbne forretning i Hjørring. Dorthe Brogaard er uddannet materialist og har taget HH-eksamen, hvorefter hun har uddannet sig til aut. cidesco kosmetolog.