Hugh Grant som ungkarl

EMNER 23. september 2002 08:00

HJALLERUP: I aften er Hugh Grant tilbage i Kino Hjallerup Kino i filmen "About a boy". Denne gang spiller han ungkarlen Will, der lever et sorgløst liv, takket være penge han tjener fra et hit, som hans far skrev. Will har svært ved at slå sig til ro og efter en date med en enlig mor, begynder han at udgive sig som enlig far for lettere at kunne charmere sig ind hos de enlig mødre. På den måde møder han drengen Marcus, som han efterhånden bliver knyttet til. Mens Will normalt kan affærdige kvinderne, så er Marcus sværere at slippe af med. En dag får han dog brug for Marcus, fordi han bliver forelsket i Rachel. Drengen Marcus spilles af Nicholas Hoult, og desuden kan man møde bl.a. Toni Collette og Rachel Weisz. Filmen er bygget på en roman af Nick Horby, der også har skrevet bl.a. High Fidelity. "About a boy" er instrueret af brødrene Paul og Chris Weitz, der tidligere har instrueret ungdomskomedien "American Pie".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...