Hugh Jackman: Hathaway fortjener Oscar

Anne Hathaways præsentation i "Les Misérables" er en Oscar værd, hvis du spørger hendes kollega.

Hugh Jackman: Hathaway fortjener Oscar

Skuespilleren Hugh Jackman roser Anne Hathaway for hendes præsentation i den kommende filmversion af musicalen "Les Misérables".

Jackman er så imponeret over sin kollega, at han er overbevist om, at hun har en ægte chance for at vinde prisen for "Bedste kvindelige skuespiller" til næste års Oscar-uddeling.

- Allerede efter Annies første dag med prøver sagde jeg til Tom (instruktøren, red.) "Du kan bare tænde kameraet og hive manuskriptet ud af hænderne på hende, og så er det nok til, at hun vinder en Oscar for den her præsentation", siger han til magasinet Vogue.

I filmen spiller Anne Hathaway rollen som Fantine, der tvinges til at prostituere sig for at kunne betale pasningen af sin datter, inden hun dør.

Og både hun og 44-årige Jackman bliver ikke bare udfordret på deres evner til at spille en rolle - de får også udforsket deres vokale evner i filmen, da de rent faktisk synger live, mens de spiller rollerne.

- Vi synger, mens vi agerer vores roller, i stedet for blot at spille sange indspillet flere uger forinden i et studie, fortæller Jackman til dailymail.co.uk.

- Det gør det meget mere realistisk - specielt med en barsk historie som denne, tilføjer han.

"Les Misérables" får premiere den 7. marts.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.