Hugo i Harry Potters slot

Lykkelig ponyskæbne bevægede dommerne

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ja­cob Bjerr­um Pe­der­sen, 11 år og fra Vals­gaard, træk­ker en tur med kal­ven Bøl­le. Dom­mer­ne gav kvie­kal­ven en æres­præ­mie.

HOBRO:Med kritiske blikke og undersøgende spørgsmål vurderede dommerne vrimlen af små kræ og større dyr på børnedyrskuets fyldte græsareal. Og dommerne kunne lide, hvad de så og hørte, så de delte rundhåndet ud af hædersbevisningerne. En grum historie, der får en eventyrlig god afslutning, gjorde indtryk på en af dommerne, Jørgen Trap. Sådan en historie berettede Christina Sørensen fra Sønderbæk, der var til skue med ponyen Prince. Han levede sine første år hos en styg ejer, der mishandlede hesten. Efter tre år med kærlig pleje, træning og tålmodighed har Christina og hendes forældre Birthe og Brian Sørensen fået den sky og skræmte pony gjort næsten almindelig. - Nu kan jeg ride på ham, stråler Christina Sørensen, mens hun retter på rosetten i seletøjet, der bevidner dagens ærespræmie. Børnedyrskuet er i omfang efterhånden en stærk konkurrent til de voksnes mønstringer. Flere end 80 dyr og næsten 100 børn deltog. Alle scorede en gevinst fra præmiesamlingen, der lignede en legetøjsbutiks varelager. Enkelte blev tilmed belønnet med ærespræmier, mens en del modtog pyntepræmier, for de fantasifuldt udsmykkede bure og dyr. Blandt sidstnævnte var 13-årige Pernille Svendsen fra Vebbestrup, der i dagens anledning omdannede marsvinene Hugo og Fjummers bur til slottet Hogwarts fra Harry Potter-eventyret. - Men til hverdag bor de ikke på et slot, bemærkede Pernille Svendsen.