Hugtænderne klaprer

Jeg kan jo lige så godt bryde sammen og tilstå. Jeg er faktisk fan af Blade. Jeg kan godt lide den solbrilleklædte vampyrjæger, der får enhver blodsuger til at klapre med hugtænderne af skræk, når han svinger sølvsværdet. Og jeg sad da også med drengerøven yderst på sofaneseren og lappede begge de to foregående film i mig. Så der var store forventninger til denne treer. Og egentlig lever den fint op til sine forgængere med sit rå, dunkle udtryk og sit blodtørstige univers af levende døde. Det kører derudaf med slibrige og effektmættede vampyrdrab. Det er herlig forudsigelig underholdning på grænsen af gys. Og Wesley Snipes spiller med vanlig brutal elegance. Det er jo sådan set godt nok. Egnet til en tømmermændsdag foran dvd-maskinen. En rigtig fed film, man umiddelbart gerne vil give fem stjerner. Men når det nu er en treer, så skal filmen altså efter min mening kunne lidt mere end sine forgængere. Den skal samle tråde og give os en hel del mere. Og det gør den ikke rigtigt. Der er kogt rigeligt filmsuppe på vampyrjægere i al almindelighed, og blodet er efterhånden også ved at være suget ud af Blades karakter, når man nu har fulgt ham hele vejen. Nå ja, han har godt nok fået en ny inhalator til sin medicin, men så er det også sagt. Instruktør og forfatter David S. Goyer forsøger ellers efter bedste evne at hæve filmen op på et nyt niveau. Han hiver vampyrernes førstemand af huse og bruger ham som den ultimative trussel mod Blade. Det er selvfølgelig Dracula, der er tale om. Eller Drake, som de kalder ham, hvilket i grunden lyder mere som navnet på en vandkæmmet direktør fra en firserserie. Men nuvel. Draculas genopstandelse er da et forsøg på at levere sprængstof til en treer. Det er bare verdenshistoriens største kliché. Og så skal det også handle om et nyt hold helte samt FBI, der pludselig jagter vampyrjægeren. Det er bare for mange ting på en gang, og handlingerne klasker nærmest ind i hinanden. Det nye hold helte hedder Nattevandrerne, og vi skal blandt andet møde den gamle højrehånd Whistlers datter. Hun hedder Abigail Whistler, og spilles helt igennem forrygende af smukke Jessica Biel, der slet ikke er så dårlig i disciplinen vampyrdrab. Men ellers er det småt med de helt store skuespilspræstationer. Der mangler ganske enkelt indlevelse og naturlighed i alt for mange replikker, og en hel del biroller kikser timing i Swarzenegger-dimensioner. Til gengæld redder den fænomonale klipning en hel del, og det er jo heller ikke med forventning om smukke indfølte skuespilspræstationer, man går ind for at se Blade Trinity. Det er med forventning om at blive underholdt. Og det bliver man. "Blade Trinity". Instruktør David S. Goyer. 1 time og 47 minutter. tilladt for børn over 15. Danmarkspremiere.