Hul i hovedet

Kære medborgere. Hvad enten du åbner dagbladet eller tv, møder du sætningen - der er hul igennem

EMNER 8. december 2007 20:26

FRIMÆRKER: Kære medborgere. Hvad enten du åbner dagbladet eller tv, møder du sætningen - der er hul igennem - orienteringen er jo så godt for dem som søger et hul eller hvad der er deri? Derimod vil jeg erindre om sætningen: hul i hovedet. Det var forleden, jeg havde brug for frimærker. I Koldby, en velfungerende by, med rimelig handel og service, små 800 indbyggere, det er da fint. Men her i byen kan man ikke købe frimærker. Det er fattigt. Siden udviklingen til Post Danmark, er servicen dalet, bl.a. kan jeg oplyse, at jeg har erfaret, at det taget et brev to døgn fra 7752 Koldby til 9000 Aalborg. Det er sølle. En rigtig god og glædelig jul til bladets læsere, selv om vi nok er færre efter sammenslutningen med egnsavisen NORDJYSKE, og, synes jeg mindre lokalt stof. Prisen bevæger sig nu tæt på de 4.000 kr., men gudske lov, at der er hul igennem.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...