Hul igennem på Dronninglund Stadion

Nyt lydanlæg til 80.000 kr. indvies til Dronninglund Cup

Dronninglund 1. juli 2003 08:00

]DRONNINGLUND: De sidste par år har det knebet med at høre, hvad der er blevet sagt i højtaletanlægget på stadion, når der har været indmarch til Dronninglund Cup. ]Men i år er det slut med at lime øret til høtaleren eller kun høre en svag skratten, når borgmester Mikael Klitgaard (V) holder åbningstalen. Nu kommer der nemlig helt andre helt andre Hi-fi-boller på suppen, når et lydanlæg på 1000 watt indvies inden åbningen af det store håndboldstævne, der begynder 7. juli. Anlægget koster 80.000 kr, som Tuborgfondet og SparNord-fonden i fælleskab har sponsoreret. Stadion har i flere år trængt til et ny lydanlæg. - Det var for lille et lydanlæg, når der var indmarch, så var det måske kun 50, der kunne høre, hvad der blev sagt, siger Jørgen Faber fra DIF. Han er godt tilfreds med, at der nu er hul igennem på stadion. - Når der kommer folk fra så mange forskellige nationer, skal lyden også være i orden, siger Jørgen Faber. Det nye anlæg er blevet sat op, selvom det ifølge Jørgen Faber har taget et stykke tid, fordi det nye maskineri er væsentligt større end det gamle udtjente lydanlæg. Det dækker såvel opvisningsbane, håndboldbaner som træningsbaner med 17 højtalere. Højtalerne trækkes af et centralt forstærkeranlæg, hvor lyden på den enkelte bane kan reguleres. Anlægget er også udstyret med en trådløs mikrofon, der gør det muligt at bevæge sig rundt på banen, mens man speaker. Og det er ikke bare de flere tusinde gæster til Dronninglund Cup, der får glæde af en forbedret lyd, DIF og publikum vil også få glæde af anlægget, når der f.eks. er hjemmekampe i fodbold. - Vi ved, vi selv vil få stor fornøjelse af det nye lydanlæg og håber også, at det vil blive til gavn for DIFs øvrige afdelinger og andre brugere af Dronninglund Stadion, blandt andet Dronninglund Skole, siger Christian Aunsborg fra DIF-fodbold. Det er fodbold- og håndboldafdelingen, der i fællesskab har taget initiativ til at få et nyt anlæg. Indvielsen fejres med en reception, hvor bl.a. Tuborgfondet og SparNord-fonden vil være tilstede. Udover pengemændene er der også andre celebre gæster på plads. Formanden for Dansk Håndbold Forbund Søren Høeg deltager sammen med formanden for Europæisk Håndbold Forbund, Staffan Holmquist. De besøger begge Dronninglund i forbindelse med det store håndboldstævne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...