Hul-patruljen er rykket ud

Landets største asfaltaftale i Mariagerfjord sikrer bilisterne mod de værste huller på 766 km vej

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Søren Jensen varmer asfalt og hul en smule op, før der fyldes asfalt i. Foto: Claus Søndberg

I takt med, at vejene bliver ryddet for sne, dukker flere og flere huller op. I mariagerfjord Kommune kan trafikanterne glæde sig over, at hullerne lynhurtigt bliver lappet af hulpatruljen, der rykker ud fra firmaet Munck Asfalt A/S. Kommunen lavede i sommer Danmarks største kontrakt om vedligeholdelse af 766 km landevej over 15 år, en kontrakt for i alt 165 millioner kroner, så det er i firmaets interesse at minimere skaderne mest muligt. - Lige nu er det ikke god økonomi for os, men det er god service, og hvis vi ikke gør noget, så bliver skaderne bare meget større til foråret, siger administrerende direktør Hans Christian Munck, Munck Asfalt. Hvem der vinder på den lange bane - kommunen eller asfaltfirmaet, vil først vise sig om 15 år, og det er selvsagt meget afhængig af vejret. - Det er da som at tisse i bukserne, men kommunen har også et ansvar, hvis bilisterne kører galt eller ødelægger deres biler på grund af huller, forklarer Søren Jensen, der sammen med Allan Årup Andersen og Benny Kløjgård danner hul-patrulje og lapper fra den værste ende af de meste hullede strækninger i Mariagerfjord Kommune. - Vi kan sammenligne vores arbejde med Falck, der rykker ud og haler folk fri af sneen. Et slags udrykningshold, tilføjer Søren Jensen. Pudsigt nok, har holdet taget fat på strækningen mellem Hobro og Mariager, hvor de mange tunge salttransporter fra Akzo Nobel Salt i Assens, slider ekstra hårdt på landevejen.

Forsiden