Håndbold

Hulen i Hadsund

Der skal være plads til andet end politik, mener MF Inger Støjberg, der er valgt i Viborgkredsen, men nu bor i Hadsund

HADSUND:Da Holger Graversen takkede af forud for sidste folketingsvalg, så det ud til, at Hadsund i hvert fald i en periode ville være uden en lokal repræsentant på tinge, men sådan er det ikke gået. 29-årige Inger Støjberg, nyvalgt for Venstre i Viborg Amts Morsøkreds, har nemlig siden valget flyttet sin adresse til Hadsund, hvor hun har fundet et fredeligt sted at tanke op til en travl hverdag som MF – medlem af Folketinget. Det er hverken politik eller fjordbyens charme, der har trukket hende til, men kærligheden til Tomas Pedersen, indehaveren af Nordsign. Sammen har de købt hus på Elmevej, 340 kvadratmeter fordelt på tre etager, hvoraf cirka 40 på første sal udgør hjemmets hjerte. To store sofaer, tv, stereoanlæg og en fantastisk udsigt over Mariager Fjord. Også en computer er der plads til, men placeringen i "skammekrogen" antyder, at rummet ikke er indrettet til arbejde. - Det er vores hule. Her ligger vi tit om aftenen og slapper af. Jeg står jo op klokken kvart i fem hver morgen for at tage flyet til København og tager hjem om aftenen, så det er der brug for, fortæller Inger Støjberg, som er en flittig bruger af lokalområdets rekreative tilbud. - Vi kører en masse ture og bruger naturen meget. Fjorden betyder meget for mig, og vi synes begge, det kunne være rart med tiden at få en båd. I sommer tog vi næsten hver aften maden med ned til fjorden og spiste dér. Jeg har et dejligt, stille liv her, siger Inger Støjberg. MF på livstid Efter en stresset start er hun også faldet godt til på Christiansborg. - I starten vandrede jeg hvileløst rundt på gangene, og der var en masse uskrevne regler at forholde sig til. For eksempel er der faste pladser til gruppemøderne, hvilket jeg høfligt, men bestemt, blev gjort opmærksom på, da jeg satte mig på en stol, der var optaget. Så fandt jeg en anden, som viste sig at være den værste overhovedet – nærmest med ryggen til de andre, men jeg havde da den trøst, at en af de erfarne kom hen og klappede mig på skulderen og sagde: "Den plads kan du være glad for. Den har givet genvalg tre gange." Inger Støjberg griner lidt ved tanken, for tre genvalg er ikke en del af hendes planer. - Jeg kan slet ikke se mig selv som "MF, Hadsund," på livstid. Jeg vil prøve at blive genvalgt, men to perioder er nok. Så skal jeg ud at prøve noget andet. Man kan jo vende tilbage senere. Sådan tænkte hun ikke, da hun for tre år siden blev folketingskandidat. På det tidspunkt var hun i gang med sin anden periode som medlem af Viborg Amtsråd. - Før jeg mødte Tomas, kunne det simpelthen ikke gå stærkt nok med at komme i Folketinget og forandre verden. Nu tager jeg det hele mere afslappet, og det er Tomas' fortjeneste, siger hun. Traditionel baggrund Som en understregning af det afslappede forhold til den politiske karriere har hun for nylig afslået at stille op i Skivekredsen efter Svend Heiselberg. - Jeg ville kunne spadsere direkte ind i Folketinget igen, men Morsøkredsen er en rigtig outsider-kreds, som ikke har givet valg siden jordskredsvalget (1973, red.). Jeg blev nyvalgt med flest stemmer i hele Viborg Amt, og det er selvfølgelig en større udfordring at prøve at gentage det, forklarer hun og takker i den forbindelse sine støtter derhjemme. - Det var en kanon valgkamp. 18 minutter efter at Nyrup havde udskrevet valget, var den første plakat oppe. Det er sådan noget, der giver overskrifter og opmærksomhed, siger hun. Det 29-årige folketingsmedlem er da også et kendt ansigt både i Viborg og på Skivekanten, hvor hun voksede op i Hjerk mellem Skive og Nykøbing Mors. - Min far var landmand, mor var medhjælpende hustru, og min storebror har overtaget den fædrene gård. Så kan det vist ikke blive meget mere traditionelt. Vi diskuterede meget derhjemme, for eksempel om atomkraft, da jeg gik i 3. klasse. Jeg ved ikke, hvor meget jeg kunne bidrage med til debatten, men jeg havde en holdning, fortæller Inger Støjberg og fortsætter: - Da jeg var lille, ville jeg være astronaut eller politiker, min mor sagde, jeg skulle være sygeplejerske eller frisør, og min far mente, jeg skulle være køkkenassistent. Jeg har jo altid lavet mad, tilføjer Inger Støjberg, hvis tilværelse meget let kunne have taget en helt anden drejning. Som barn og teenager var hun nemlig lidt af en sportsidiot. Dyrkede selv en masse sportsgrene aktivt og tog lederuddannelser i fodbold, håndbold og volleyball. Den del af tilværelsen satte en ondartet knæskade en stopper for. - Var det ikke sket, så havde jeg nok siddet nede i hallen hver weekend for at spille to kampe selv og være træner i tre andre. Men det går ikke. Bare jeg løber en tur, svulmer knæet op til dobbelt størrelse, og jeg har det ligesom gamle mennesker, jeg kan også mærke, når der er omslag i vejret, siger Inger Støjberg og tager en slurk af stempelkaffen. Smørret fra Thiise Den er, selvfølgelig, lavet af nymalede bønner fra en gammeldags kaffemølle. Bordet bugner desuden af hjemmebag og en skønsom parade af lækkert pålæg. - Jeg elsker at lave mad, og jeg gør en del ud af at finde gode råvarer. Det bedste, men kan sige om de fleste af de ting, vi kan købe i almindelige forretninger, er, at de smager ens fra gang til gang, siger Inger Støjberg, der erkender, at kvalitet koster, men stadig mener, at alle har mulighed for at prioritere anderledes. - De gode ting er dyrere, men de smager af mere, og så bruger man tilsvarende mindre. Smørret fra Thiise Mejeri smager som smør, og det er mere gult om foråret, når køerne kommer på græs. - Lidt, men godt. Det kan lade sig gøre for de fleste, mener Inger Støjberg, der er blevet formand for Venstres landbrugs- og fiskeriudvalg. - Det kan godt være, de tænkte: "Så er hun da af vejen," men i virkeligheden var det en ønskepost for mig. Min store interesse er landbrug og miljø og de konflikter, der opstår i det samspil. Jeg har ikke været ret synlig det første år, men det kommer til at ændre sig. Som miljøpolitisk ordfører forbereder jeg folketingsgruppens oplæg til Vandmiljøplan 3, og så skal jeg nok komme frem i medierne. Jeg håber, at det ender som et kompromis, hvor alle er utilfredse, smiler hun. Også på hjemmefronten må der indgås kompromiser. Kun en dansende og syngende julemand og en urtepotteskjuler med meget beskeden julepynt har i den nys overståede højtid prydet hjemmet. - Jeg elsker julen, selvom jeg ikke er så vild med kravlenisser og appelsiner med nelliker i røde bånd. Tomas kan ikke udstå julen, så sådan gør vi det. Julemanden havde jeg med hjem fra Serbien, da jeg var dernede som valgobservatør. Man skal købe nogle ting, som man ikke har brug for.