Hulhedens seismograf

ROMAN Jakob Ejersbo: ”Eksil” # # # # # ¤ I Ejersbos efterladte udviklingsroman følger man gennem tre år midt i firserne den 15-årige utilpassede hvide pige Samantha i Tanzania på hendes direkte vej mod selvdestruktion. Med sin typiske jargon og en chokerende blanding af underholdende og morsom spontanitet og passiv registrering analyserer hun de voksnes verden. Hun er udmærket klar over, at hun er på vej ind i denne verden, men alt i hende vægrer sig imod at blive en del af dette univers, som hun betragter som fyldt med tom traditionalisme og hul konformitet: Hun misligholder sin skolegang, hun kommer gang på gang i konflikt med skolens regler, hun tager stoffer, hun provokerer drengene erotisk, bliver voldtaget og er bestandig i konflikt med sin far, hvis sind hun har arvet. Hun forskanser sig i sin fortvivlede ensomhed vedvarende bag en væmmelse over sin omverden: ”Hvid udenpå. Indeni er jeg helt … grå.” Om de andre på skolen mener hun: ”Jeg har karakter. Hvad med resten? De betyder intet – er blot fyld”. Hun bortvises fra kostskolen flere gange og vil ikke benytte sig af sin sidste chance for at få en eksamen. I bortvisningsperioderne strejfer hun i sin sjælelige krise om i en panisk søgen efter et menneske, som hun kan tale med og kaster sig i armene på den langt ældre, tvivlsomme eksistens Victor, som følelseskoldt udnytter hende seksuelt, og som i en kynisk opgørsscene meddeler hende: ”Du er en hård hund udenpå, Samantha. Men blævrende indeni. Du hænger jo slet ikke sammen, pigebarn.” Men jo mere krampagtigt hun forsøger at skjule enhver følelse i et kaos af frække, protesterende og uhumske ord, jo stærkere bliver hendes trang til at meddele sig og byde sig selv til. Hun skriver til den eneste, hun elsker, Christian, ”at jeg har lyst til at tage livet af mig, at jeg hader livet, verden, alle mennesker.” Hun er i sit inderste indre en utilpasset rebel, som ikke vil tilbage til sin mor og det England, hun forlod som treårig. Der føler hun, at hun ikke har hjemme, men hun føler sig heller ikke tilforladeligt hjemme i Afrika. Hun lever, hvor end hun er, i eksil. Det er en roman om jeg-fortælleren Samanthas selvafsløring eller forsøg på at finde sig selv. Hun lever med en masse weltschmerz, en kolossal ensomhedsfølelse og en ubændig oppositionstrang til følge i en verden, hvor hverken en drikfældig mor, der til sidst forlader Afrika for at tage fast ophold i England, eller en sjuft til far, der ernærer sig ved en lyssky virksomhed, som hun afdækker, kan tage sig af hende. Hun har kun et holdepunkt i tilværelsen: sin storesøster Alison, og også det forsvinder. Det er da denne deprimerende romans store force, at Samantha i dette pubertetsprægede mellemstadium i tilværelsen med næsten seismografisk sikkerhed registrerer hulheden i sin omverden og sin omgangskreds, og at man oplever denne hulheds indvirkning på hende og hendes sprog. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Jacob Ejersbo: ”Eksil” 288 sider, 299 kr. Gyldendal