Byggeri

Huller i mursten - hvordan slipper man af med dem?

? Hej Kjeld Bjerre- kort og godt: Hvordan ¿camouflerer¿ man borehuller i mursten, som man ikke har brug for mere? Hullerne skal jo fyldes ud, men hvordan ¿genskaber¿ man den - i mit tilfælde - røde murstensfarve, så det ikke ses, at der har været boret i muren? Hvis du kan give et tilfredsstillende svar på dette, lover jeg at sende et andet spørgsmål, så du ikke løber tør for artikler i avisen. Mogens Friis ? Hej Mogens Friis - det sidste behøver du nu ikke at bekymre dig om - jeg har hørt, at jeg nok den eneste brevkasseredaktør i Kongeriget, som aldrig har måttet ty til ¿hjemmestrikkede spørgsmål¿. Men du er altid velkommen - især fordi jeg faktisk ikke har noget fornuftigt svar, på det nærværende spørgsmål. Og det er ikke fordi, det ikke er et godt spørgsmål - det ER faktisk lige netop et såkaldt ¿godt spørgsmål¿: Hvad fa¿en gør man ved alle de grimme huller - med og uden rawplugs - som med tiden opstår i murværket? Hvis væggen er pudset og malet, kan man jo bare hale plugs¿en ud, putte lidt mørtel i hullet og male over - men hvad gør man, når det er en væg af blanke mursten? Det er måske ikke noget stort problem, men det er ganske rigtigt irriterende, og der er garanteret indtil flere gæve og iderige læsere, som for længst har brudt deres hoveder og fundet frem til en genial løsning - meld jer på banen, ud af busken, stik hovedet frem: Send en mail og fortæl alle vi andre, hvordan man gør! Kjeld Bjerre