Hullet er udfyldt i kongerækken

Aalborg Søfarts- og Marinemuseum har fået foræret en model af Kongeskibet "Dannebrog"

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dannebrog.

Aalborg Søfarts- og Marinemuseum har fået lukket et stort hul i den spændende modelsamling af danske kongeskibe: "Dannebrog" er i havn. Museet har siden sin start i 1992 udstillet en række fartøjer, der stammer fra Kongeskibet "Dannebrog", heriblandt ”Prinsessejollen”, hvori Hendes Majestæt Dronning Margrethe og hendes to søstre blev indviet i sejlsportens mysterier under kong Frederiks og dronning Ingrids sejladser med det kendte kongeskib. Museet ved Skudehavnen i Aalborg har savnet en model af kongeskibet, der er den danske flådes skib nummer ét. Dette savn er nu blevet afhjulpet takket været Bjarne Døssing, Sunds ved Herning, og hans hustru. - De konstaterede ved selvsyn manglen under deres besøg på museet, og så besluttede de at forære os Døssings netop færdiggjorte store og flotte model af "Dannebrog". Det er vi utrolig glade for, siger museets direktør John Hansen. Den store model er 165 cm lang og meget detaljeret. Den udstilles i museets ”Royale hjørne”, hvor den kommer til at stå ved siden af en kollega, en meget flot model af den russiske kejseryacht "Aleksandria", som var en af Zar Nikolajs fire yachter. 693 tons fra 1932 Det gode skib "Dannebrog" er på 693 ton, bygget på Orlogsværftet i København og indgik i flådens tal i 1932. Skibet er et udmærket søskib, som for eksempel klarer sig fint i den til tider barske Nordatlanten. Det har haft stor betydning ikke mindst under kongeskibets mange togter til Grønland og Færøerne. "Dannebrog" er siden 1932 blev brugt hver sommer med undtagelse af årene 1940 – 45, hvor det var oplagt. Skibet bliver løbende vedligeholdt og moderniseret, og gennemgik således i 1980 og 1981 en større modernisering på Helsingør Værft. Det nuværende "Dannebrog" er det foreløbigt sidste af en lang række kongeskibe. - Vi ved, at kong Erik af Pommern i 1414 inviterede sendebud fra Hansestæderne til spisning i ”sin holk”, et skib, der vist nok hed "Den Store Ark", oplyser museumsdirektør John Hansen. Skibet tilhørte kongen, der brugte det som flagskib for sin flåde. Også kong Eriks efterfølgere har utvivlsomt haft egne skibe. Kong Hans - Vi ved for eksempel, at det var tilfældet med Kong Hans, der i begyndelsen af 1500-tallet byggede de to meget store skibe,"Engelen" og "Marie". Både disse skibe og Erik af Pommerns skibe var primært krigsskibe i modsætning til vore dages kongeskibe, der primært har en repræsentativ rolle i kongehusets daglige tilværelse, fortæller John Hansen. I 1642 beretter historiebøgerne om et af flådens skibe, der blev særligt indrettet med henblik på kong Christian IV’s ophold om bord. Det var det store orlogsskib "Trefoldigheden", der blev bygget i Neustadt i Holsten i årene 1639-1941 efter tegninger, som kongen selv havde været med til at udarbejde. Admiralbeboelsen Da kongen i begyndelsen af 1644 besluttede at anvende skibet som sit flagskib under flådeoperationerne, gav han detaljerede instrukser om indretning af admiralbeboelsen. Der skulle fra hans egen beboelse laves en korridor frem til skibets mesanmast. På den ene side af korridoren skulle der være en kahyt til hans kammertjener, og på den anden side en kahyt til hans elskerinde, Vibeke Kruse, hvorfra der skulle være direkte adgang til kongens kahyt. Det var om bord i "Trefoldigheden", at kongen mistede det ene øje under slaget ved Kolberger Heide i 1644. I Aalborg Søfarts og Marinemuseums udstilling indgår en meget flot model af dette prægtige skib. Det første egentlige kongeskib, hvis primære funktion var at transportere regenten og dennes familie, var formentlig "Kronprindsens Lystfregat", som den daværende kronprins Frederik, den senere Frederik VI i 1785, modtog som gave fra sin morbroder, den britiske kong Georg III. Efterlod gaveskibet Da den britiske flåde i 1807 fik den danske flåde udleveret, efterlod man gaveskibet. Kronprins Frederik, der var regent for sin sindssyge far, sendte skibet til England med en besætning af britiske krigsfanger. Der har herefter været en lang række af danske kongeskibe, små og store, som indgik i den danske flådes tal. Som eksempler kan nævnes "Kiel" fra første halvdel af 1800-tallet, "Ægir" fra midten af 1800-tallet og det mere kendte "Slesvig", der fungerede en stor del af den sidste halvdel af 1800-tallet. I perioden 1858 - 1864 brugte kongen "Falken", som han selv ejede, men som blev vedligeholdt af den danske flåde. Det første kongeskib, der bar navnet "Dannebrog", var forgængeren til det nuværende kongeskib. Det gamle "Dannebrog", der var en hjuldamper, indgik i flådens tal i 1880 og udgik af flådens tal i 1931, hvor det nuværende kongeskib blev søsat. Der var grænser for, hvor sødygtige de skibe, der blev anvendt som kongeskibe i 1800- og 1900 tallene, var. De var ikke som det nuværende kongeskib i stand til at klare sig i Nordatlanten. Når kongen skulle besøge de fjerne rigsdele, Færøerne, Island og Grønland, måtte man finde en anden løsning. Det betød, at fregatten "Jylland", som i dag er museumsskib i Ebeltoft, to gange kom til at fungere som kongeskib. Første gang var i 1874, hvor kong Christian IX med sin familie besøgte blandt andet Island i anledning af øens 1000 års fest. På togt til Rusland Ved denne lejlighed indrettedes den nuværende kongebeboelse i ruffet agter. Anden gang var i 1876 på et togt til Rusland, hvor den danske kongefamilie var ledsaget af det græske kongepar. I museets udstilling indgår også en god model af fregatten "Jylland". Kun det nuværende kongeskib og dets forgænger har båret navnet "Dannebrog". Dette navn er imidlertid et af den danske flådes traditionelle skibsnavne. Det nuværende kongeskib er det sjette danske krigsskib, der bærer dette navn. Det første "Dannebroge", der var et stort orlogsskib på 93 kanoner, indgik i flåden i 1692. Det blev opkaldt efter Dannebrogsordenen. Under slaget i Køge Bugt i 1710 under Den store nordiske Krig blev det kommanderet af kaptajn Iver Huitfeldt. Med sit brændende skib, som endte med at springe i luften, hindrede han den svenske flådes angreb på den danske linje og bremsede svenskerne i at tilføje den danske et større nederlag. Det tredje "Dannebrog" var et orlogsskib på 60 kanoner, der indgik i flådens tal i 1772. I 1801 var det udtjent, men blev alligevel udrustet som et såkaldt blokskib, det vil sige uden rigning, og indgik i den danske forsvarslinie under Slaget på Reden 2. april 1801. Den danske linies chef, kommandør Olfert Fischer, havde oprindeligt sin stander hejst om bord i skibet. Det kom i brand under slaget og sprang senere i luften. Hør andre spændende historier på Aalborg Søfarts- og Marinemuseum.