Hullet forsvar i Nors

Håndbolddamerne fra Nors måtte i egen hule se sig besejret af oprykkerkollegaerne fra Hjallerup

Nors Boldklubs forsvar holdt åbent hus i lørdagens hjemmekamp mod Hjallerup i håndboldamernes 3. division. Bundopgøret mellem de to oprykkere blev vundet 2925 af Hjallerup, der førte 13-12 ved pausen. Gennem det meste af kampen haltede Nors bagefter med et eller to mål, inden gæsterne til sidst øgede føringen. - Set over hele kampen gjorde vi det udmærket. Der var nogle, der gjorde det rigtig godt, mens der var andre, der underpræsterede. Vores forsvar og målmænd gjorde det ikke godt. 29 mål er alt for mange, og mange af dem er scoringer udefra, sagde Nors' spillende træner Tanja Ø. Andersen. På forhånd lignede kampen en god chance for Nors til at komme på tavlen med sæsonens første point, men det blev altså i stedet til det niende nederlag.