Humanisme er mere end snak og langt hår

Myten om humanister, der læser en masse bøger og snakker og snakker, skal punkteres, mener dekan på Det Humanistiske Fakultat Ole Prehn. For i fremtiden er bunkevis af nanoteknologer ikke nok for samfundets trivsel

AALBORG:- Det går jo langt ind i vores egen verden. Jeg hører da ofte fra for eksempel ingeniører, at vi humanister er sådan nogle, der bare snakker og snakker. At alle holdninger er lige gode på vores fakultet, siger dekan Ole Prehn. Efter hans overbevisning er fremtidens helt store udfordring for universitetet og for humaniora, at arbejde meget mere på tværs, end det sker i dag. Ikke bare på tværs af de enkelte fag eller fagområder, men også helt på tværs af fakulteter. - Ingeniører er fantastisk dygtige til at udvikle avancerede dimsedutter og dingenoter. Når det så kommer til, at skulle fortælle folk, hvorfor det er, at de simpelthen må anskaffe sig denne her dimsedut, så er det nogle andre kompetencer end de teknologiske, der er brug for. Her kan humanister med fordel drages ind, siger Ole Prehn. Ingen reagensglas Først og fremmest er det dog ude i samfundet, at stereotype forestillinger om, hvad en humanist er, stortrives. - Når folk tænker forskning, så kommer de ikke til at tænke på humanister. De kommer i tanke om et laboratorium og nogle reagensglas. Humanister kan ikke være hardcore forskere i folks bevidsthed, og det breder sig jo helt til magtens tinder, siger Ole Prehn. Efter hans mening tænker politikere og måske i særdeleshed embedsmænd helt endimensionelt, når det kommer til universiteterne og forskningen. - Lige nu er holdningen lidt, at nu skal vi dælme have en masse nanoteknologi, for det har alle de andre, så pyt være med, hvad vi skal bruge det til, siger han. At der så ovenikøbet er tale om lige præcis Aalborg Universitet, gør ikke opgaven med imagepleje af humaniora lettere. - I resten af landet betragtes det nordjyske jo sådan lidt som en blindtarm med en masse motorveje, hvor der ikke kører nogle biler, siger Ole Prehn, der ofte har noteret sig, at debatører og kronikører i de store landsdækkende dagblade meget sjældent kommer fra Nordjylland. Omkring 50 procent af de humanistiske kandidater får jobs på det, der før i tiden blev kaldt det utraditionelle arbejdsmarked. Det vil sige arbejdspladser andre steder end som undervisere på for eksempel gymnasier. Hobbystuderende - Siden midten af 1980'erne har uddannelserne været målrettet mod en helt anden type arbejde og i langt højere grad mod den private sektor, vores opgave er blandt andet, at gøre erhvervslivet opmærksomt på, hvor meget potentiale, der er i humanister, siger Ole Prehn. Samtidig med at jobbilledet ændrer sig, har Ole Prehn dog bemærket en tendens, han ikke har oplevet tidligere. - En gruppe af de studerende udvikler sig til det, jeg kalder hobbystuderende. De identificerer sig i langt højere grad gennem fritid og stamcafé, end tidligere. Førhen kunne det at være danskstuderende for eksempel udgøre en identitet i sig selv, siger Ole Prehn. - Der vil vi jo gøre, hvad vi kan, for at de studerende går lidt mindre på café og istedet sidder mere hernede, siger dekanen.