EMNER

Humas medarbejdere blev hjemme på madrassen

Kun ti ud af fabrikkens 160 ansatte var mødt på arbejde onsdag

Hos madrasfabrikken Carl Thøgersen A/S (HUMA, red.) har man også oplevet, at vinteren er kommet til Thy. Ud af de i alt 160 ansatte var der onsdag morgen kun mødt 10 personer på arbejde. Direktør Knud Larsen tager det som en oplevelse, selv om januarmåned plejer at være den travleste måned for madrasfabrikken på grund af januarudsalget hos kunderne. - Her på Fabriksvej var der kun mødt en produktionsmedarbejder. Så ham sendte vi hjem, griner Knud Larsen. Heller ikke den enlige chauffør, der var mødt op, havde noget at køre efter. - Medarbejderne i administrationen var ikke mødt i dag. Men det kunne også være ligegyldigt, da hele administrationsbygningen er pakket ind i en snedrive, siger han. Knud Larsen selv bor ca. 700 meter fra fabrikken.- Jeg er netop kommet hjem. Det tog mig en time at gå turen gennem snedriverne ...