Humørbarometeret står højt

Aalborg Håndbold har vundet otte kampe i træk og skal forsøge at fortsætte stimen mandag aften

Nikolaj Jacobsen bruger ofte en timeout til at justere taktikken, og i de tætte kampe har Aalborg hidtil taget stikket hjem. Foto: Lars Pauli

Nikolaj Jacobsen bruger ofte en timeout til at justere taktikken, og i de tætte kampe har Aalborg hidtil taget stikket hjem. Foto: Lars Pauli

AALBORG:Efter en lidt svingende start på sæsonen, hvor der kom tre nederlag på kontoen er tingene vendt for Aalborg Håndbold. Holdet er efter otte sejre i træk kravlet op i toppen af tabellen.

- Ja, humørbarometeret står højt i øjeblikket. Arbejdet er sjovere og smilene større, når tingene lykkes, lyder det fra cheftræner Nikolaj Jacobsen.

Den tidligere landsholdsprofil tager ikke selv æren for vendingen, men peger på optakten til sæsonen, kampprogrammet og spillernes indstilling.

- Kristian Kjelling var ude med en brækket næse, og Mads Mensah Larsen og Johan Sjöstrand kom i sidste øjeblik ind i truppen, samtidig med, at vi mødte tophold i fire af de fem første ligarunder.
- Siden har vi lært hinanden bedre at kende og tanket selvtillid. Undervejs er der blevet arbejdet hårdt af spillerne, og alle har budt ind. På den konto er det lykkedes at vinde hver gang, selv om vi har været hårdt ramt af skader med både Martin Larsen, Jacob Bagersted og Håvard Tvedten ude.

Mandag aften skal Aalborg Håndbold forsøge at hente sejr nummer ni på stribe, når Aarhus gæster Gigantium.

- Aarhus har underpræsteret og præsterede at vinde i Skjern, da de tidligere på sæsonen var i en tilsvarende krise. Den historie må ikke gentage sig, advarer Nikolaj Jacobsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.