Humørfyldt opera

Danmarks mindste operaselskab gæster Kulturhuset i Arden

Usædvanlig frit efter Rossini, lyder meldingen om forestillingen "Nybarberet i Sevilla".
Foto: Figaro

Usædvanlig frit efter Rossini, lyder meldingen om forestillingen "Nybarberet i Sevilla". Foto: Figaro

Torsdag 27. januar gæster Danmarks mindste operaselskab "Figaros" Kulturhuset i Arden med den muntre opera "Nybarberet i Sevilla". De, der sidste år oplevede "Farinelli" samme sted, kan glæde sig til endnu en usædvanlig morsom operasatire, denne gang usædvanlig frit efter Rossinis "Barberen i Sevilla". Medvirkende er operasangerne Jakob Næslund Madsen og Hans Duelund. Ved flyglet sidder Allan Dahl Hansen, og skal man tro det lille kompagni, så er forestillingen sat op med flot og farverig scenografi med overraskende store folkescener. - Vi garanterer en humørfyldt forestilling, som er arrangeret i samarbejde med Kulturhusforeningen, der sørger for salg af vin og andet guf i forbindelse med forestillingen, fortæller Kirsten Hjarnø Mathiassen fra Teaterkredsen Mariagerfjord. Billetter kan købes i Arden Kulturhus eller bestilles på tlf. 98544343.

Forsiden