Trafikulykker

Humor og sammenhold bærer reddere igennem barske oplevelser

NØRRESUNDBY:Så var der den om manden, der blev kørt over af toget. Til ham var der en god og en dårlig nyhed. Den dårlige var, at han havde mistet begge fødder. Til gengæld var lykkedes at sælge skoene... Sort humor præger alle arbejdspladser, hvor de ansatte jævnligt bliver konfronteret med livets mere barske sider. Det gælder også Falck i Nørresundby, hvor de omtrent 50 reddere af og til kommer ud på barske opgaver. Ikke mindst da Limfjordstunellen for nogle år siden blev renoveret. Mandskabet kom ud til flere alvorlige ulykker, og stationens tillidsmand, L.C. Corfixen, glemmer aldrig, dengang en mor og to små børn blev klemt ihjel under en lastbil. - Det er den slags, der trækker tænder ud. Det er så meningsløst. I dagligdagen forstår han dog at holde de barske oplevelser på afstand. Professionel facade - Vi føler med de mennesker, vi er ude at hjælpe, men vi er nødt til at have en professionel facade. Vi kan altid bearbejde det, når vi kommer hjem. Efter 20 år som Falck redder skal der meget til at ryste L.C. Corfixen. - Det eneste jeg stadig kan svede lidt ved er, når der står en fødende kvinde, fortæller redderen - til trods for, at han allerede tre gange har haft en fødende kvinde i ambulancen. Alle redderne på stationen får af og til spørgsmålet, om det dog ikke er forfærdelig hårdt at være redder. Og tre af dem bliver spurgt lidt oftere end de andre. Nemlig de kvindelige reddere. - Men jeg kan godt lægge det bag mig. Og hvis jeg kommer ud til en større trafikulykke, får jeg jo uddelegeret en opgave, som jeg så koncenterer mig om at løse, forklarer redder Anne Marie Flak. Ligesom L.C. Corfixen har hun været ansat i Falck i en snes år. Først som såkaldt falckoline, hvor hun kun kørte personvogne. I 1998 blev hun redder, og siden har hun via kurser uddannet sig, så hun nu kan alt fra at køre udrykning med 160 kilometer i timen, til at lægge drop og give indsprøjtninger til sukkersygepatienter. Gør en forskel - Det betyder meget, at vi har kompetence og de rette remedier til rådighed. At vi kan gøre en forskel. Før i tiden flyttede vi jo bare folk fra a til b. De mange barske oplevelser til trods sætter begge reddere stor pris på deres job. Både det sociale samvær og så det, at de aldrig ved, hvad dagen bringer. Men noget almindeligt job bliver det aldrig. Som L.C. Corfixen udtrykker det: - Man slår ikke på glasset ved moster Hennys fødselsdagsfest og underholder med, hvad man har været ude til. Alle skal jo behandles med den fornødne diskretion.