Humoren går i fisk

Oscar er kun en lille fisk i havet. Ja faktisk finder vi ham helt nede på bunden af fødekæden. Langt under hval-bæ får vi at vide. Han er en taber. Men en rimelig glad taber, der holder sig oppe med et ukueligt humør og en rigtig sorgløs hiphop-tilgang til tilværelsen. En dag sker der noget: Oscar befinder sig på det rette øjeblik ved siden af liget af en død haj. Dræberhajen Frankie. Og alle tror, at Oscar har slået den modbydelige dræbermaskine ihjel. Oscar bliver koralrevets helt. Og han får en ven – Lenny – der er bror til Frankie. De er sønner af Don Lino, den lokale mafiaboss. Rygtet om Oscar Hajdræber når også Lino, der sværger hævn. Mere skal der ikke fortælles om dette ekstremt flot animerede undervandseventyr, der dog ikke helt lever op til forventningerne. De har også været store. Stor Ståhaj har to problemer: Handlingen halter, og den er ikke morsom nok. Vi er vant til, at tegnefilm har et anderledes hæsblæsende tempo. Vi er vant til mere sofistikerede plot. Vi er vant til, at vitserne står i kø. Her humper handlingen afsted, og der er masser af gange, hvor handlingen blot går ud ad tangenten. Der er ellers satset stort. Perlerækken af amerikanske skuespillere, der har lagt stemmer til løjerne, er ganske imponerende. Og jeg kunne måske også godt forestille mig, at den engelske udgave, Shark Tale, er sjovere. Blandt andet er jeg helt vild med, hvor godt filmens fisk ligner de skuespillere, der har lagt stemmer til. Tag bare Robert De Niros mafiaboss-haj, Don Lino. Selv De Niros modermærke på kinden er kommet med. Eller goe gamle Peter Falk, der spiller Don Feinberg. Eller, eller, eller. Det er flot. En anden sjov detalje er Lennys problem. Han er vegetar, og han må skjule det. Denne vegetarhajproblematik er behandlet på præcis samme måde, som var der tale en homoseksuel. Mange ved det, men ingen tør tale om det. Igen humor i voksenstørrelse. Det er i filmens billeder, man finder meget af humoren. Ofte blot i et splitsekund. Der er fx er sushibar totalt uden kunder, der er en flot parodi på New Yorks Times Square, hvor det meste af handlingen udspiller sig. Der er masser af skilte, butikker og små detaljer, hvor der er kælet for humoren. Men det fatter ungerne ikke en bønne af. Humoren går i fisk for dem. De kan kun forstå den fortløbende handling. Og den er altså for tam. Især når man tænker på konkurrencen på tegnefilmsmarkedet i øjeblikket. Den er ædende hård. Der er masser af gode film. De danske stemmer er lavet af Casper Christensen, Iben Hjejle, Dick Kaysø, Peter Belli med flere, og det er gedigent lavet. "Stor Ståhaj/Shark Tale". Instr: Vicky Jenson. 90 minutter. Tilladt for alle. Danmarkspremiere.