Hun har det som en fisk i vandet

Birthe Pejstrup, Hals, har absolut ingen planer om at stoppe med at arbejde, selv om hun nærmer sig de 70 år.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nu bliver jeg 70, og så skal jeg måske nok til at tænke på, at der kommer en dag, hvor jeg skal stoppe med at arbejde, men det er altså slet ikke noget, jeg overvejer, lyder det fra Birthe Pejstrup, der her ses med hunden Daisy i udestuen, hendes yndlingsrum i sommerhuset i Hals, der har status af helårsbolig.

Jeg har det som en fisk i vandet. Det siger knap 70-årige Birthe Pejstrup, Hals, der gik ud af skolen efter 7. klasse for at arbejde. Nu, et langt arbejdsliv senere, har hun stadig ikke den mindste lyst til at stoppe med at arbejde. - Arbejdet har altid fyldt det halve af mit liv, og det gør det stadig, forklarer hun uddybende og finder det i bund og grund så naturligt, at hun mener, at det er der da ingen som helst grund til at gøre noget væsen ud af. Alligevel har hun i telefonen ladet sig overtale til et interview, og selv om hun i mellemtiden har fortrudt, byder hun pænt indenfor i sit hus i Hals. Et tidligere sommerhus, som hun og hendes mand planlagde at flytte ind i kort før hans død i 2004. Birthe Pejstrup har ferie og en veninde på besøg. Vejret har været til, at de stort set hver dag har hygget sig udendørs på terrassen, og alligevel lægger Birthe Pejstrup ikke skjul på, at hun ser frem til onsdag i ugen efter, da hun skal begynde på arbejde igen efter en hel måneds ferie. Hun arbejder i plejeboligerne Toftehaven i Sulsted. På fuldtid. Godt og vel. - Jeg er så dybt taknemmelig for mit gode helbred, for det betyder, at jeg kan arbejde. Birthe Pejstrup er født i 1939 i Rørholt ved Dronninglund. Hun er ud af en søskendeflok på tre og var vel bare syv år, da det var nødvendigt, at hun hjalp til derhjemme. Syv år senere gik hun ud af skolen og arbejdede bl.a. på en stor gård i Hals, indtil hun blev gift. - Så blev jeg hjemmearbejdende. Vi havde et landbrug ved Grindsted. Ja, Birthe Pejstrup gik da ganske vist også ud og hjalp til. Med serveringer og andre små job, som hun siger. Men det regner hun nu ikke. Tre børn og så på arbejde I 1972 efter i øvrigt at have sat tre piger i verden ville Birthe Pejstrup ud at arbejde. - Jeg fik job på “De gamles hjem” i Vodskov efter min svigerinde. Det var dengang, at man ikke skulle stille med en masse papirer. Birthe Pejstrup måtte “lure” sig til en masse, som hun siger. Lære efter, hvad de andre gjorde, men det var ikke noget problem. Arbejdet kom hurtigt til at fylde det halve af hendes liv, som hun også siger. - Det var et pragtfuldt sted at være. Allerede dengang havde jeg det som en fisk i vandet. I 1990 lukkede imidlertid alderdomshjemmet, men Birthe Pejstrup fik tre år mere i samme omgivelser, for stedet fortsatte. Nu med beboere i eget hjem. I 1993 kom hun ud at køre som aften- og nattevagt. - Det var dejligt – men på en helt anden måde. Birthe Pejstrup lægger ikke skjul på, at hun selv er overrasket over, at hun blev så tilpas med arbejdet. Hun har altid haft det svært med nyt og havde været godt nervøs forud for indtrædelsen i jobbet. Men det var dejligt at lære en masse nye mennesker at kende. Og hun besøgte jo også en masse, der var flyttet ud fra forsorgscenteret, og de var så søde, så søde. Og så kunne hun lide at komme hjem til folk og gøre en forskel for nogle mennesker, der havde siddet og ventet på en. - Dengang var der jo også tid til at gøre lidt ekstra for folk. Hvis der var en, der havde siddet og talt varmt om jordbær, kunne jeg godt lige hente nogle. Det var dejligt at kunne glæde mennesker med sådan en lille tjeneste. Måske gjorde vi det ikke kun, fordi vi havde tid, men også fordi vi tænkte anderledes, end de unge gør i dag, funderer hun og tilføjer så skyndsomt, at det jo ikke er for at genere de unge, at hun siger sådan. Og sådan er hun, Birthe Pejstrup. Hun kørte i seks år, som hun siger. Og kom så hjem at gå i 2002, da hendes mand blev syg af kræft. Han døde i 2004, lige som parret havde besluttet sig for at sælge huset i Vodskov og flytte ud i sommerhuset og bo der hele året. Efter en tid sagde Birthe Pejstrup til sig selv: Du må gøre noget. Og hun fandt ud af, at hvad hun ville var at have et pænt hus, en pæn hund og en pæn bil. Livet gik lidt i stå Svigersønnen, der er tømrer, blev spurgt, om han troede, at han kunne klare at bygge til huset – og så fik vi bygget det her i 2006, slår Birthe Pejstrup glad ud med armene. Et dejligt rummeligt hus med flere terrasser og udsigt til træer og skov lige uden for vinduerne. Men så gik livet lidt i stå for Birthe. Og det var måske i bund og grund forklaringen på, at en god veninde spurgte, om hun ikke kunne tænkte sig at komme op og hjælpe i Toftehaven i Sulsted. Som altid når Birthe Pejstrup står over for nye udfordringer, var hun tøvende, men hun indvilligede alligevel i at tage en prøvedag. - Jeg tænkte jo også, at det var længe siden, at jeg havde været i gang, og at jeg var blevet for gammel, lyder det fra Birthe Pejstrup, der ikke ser ud til at være en dag over 60. Men vel var hun da ej for gammel. Hun faldt straks ind i den vante rolle – og har været der siden. - Jeg er ikke fastansat, jo i sommermånederne, men ellers ikke. Men jeg har været der på fuldtid så godt og vel siden, og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har mit gode helbred, så jeg kan passe jobbet. - For det giver mig så meget socialt. De mennesker, jeg arbejder sammen med, er på alder med både mine børn og børnebørn, men jeg føler ikke, at jeg er ældre end dem, og det betyder meget for mig at blive betragtet som ligesindet. - Men jeg er også meget opmærksom på, at jeg skal følge med og udvikle mig, siger Birthe Pejstrup. Så glad er hun for jobbet, at hun uden at tøve fastslår, at hun længes derop. Nu i sin ferie. Hun er ellers så småt kommet i gang med at skabe sig et lille netværk i Hals og har været på et par udlandsture. Tætboende har lokket hende til bowling – og nu vil de også have hende med til minigolf. Men hidtil har det ikke været så let at melde sig til sådanne arrangementer. Ikke alene kommer arbejdet i første række – men Birthe har heller ikke hidtil villet fortælle de omkringboende, at hun arbejder. - Der er så mange, der ikke kan forstå det, og de vil måske bare opfatte det som pral. Nej, ingen forstår mig vel i bund og grund, også fordi jeg nok kan få smør på brødet uden at arbejde, men skulle jeg vælge om i dag, ville jeg vælge det samme. - De mennesker, jeg passer, de mennesker, jeg arbejder sammen med, giver mig noget helt specielt. Og Birthe Pejstrup har absolut ingen planer om at stoppe med at arbejde. Men man ved selvfølgelig aldrig, hvis der skulle komme en pæn mand forbi, ler Birthe Pejstrup. Dette er fjerde og sidste artikel i serien Ældre i arbejde. Lørdag 28. juni var med Kurt Andersen, 67 år. Lørdag 5. juli var med Lisbeth Ødum, 65 år. Lørdag 12. juli var med