Skolevæsen

Hun har undervist tre generationer

Kaja Andersen stopper snart efter 40 år som lærer på Ø. Brønderslev Skole

Ø. BRØNDERSLEV: Først var hun lidt imod at komme i avisen. Men da talen faldt på dejlige børn, undervisningsmetoder samt skolen før og nu, tog snakken fart. I morgen markerer Kaja Andersen, at hun har været lærer på Ø. Brønderslev Centralskole i 40 år. - Jeg er rigtig glad for at være lærer - jeg har mange gode minder. Det er et dejligt arbejde, når man kan lide børn. Der er ikke to ens dage. Men man skal holde, mens man stadig er glad for at gå på arbejde, siger 64-årige Kaja Andersen, der stopper 1. september. Efter ferien oplever hun noget, de færreste lærere har prøvet:At undervise tredje generation. - Nogle af mine første elever er over 50 år. Jeg har senere haft deres børn og nu også deres børnebørn. Nogle af dem ligner deres forældre så meget, at man somme tider kommer til at sige forkert navn, ler hun. Hun tør ikke tænke på, hvor mange børn hun har været lærer for. Men det må være et par tusinde - og flere hvis man tæller med, dengang hun havde alle skolens elever i håndarbejde. - Førhen havde vi også de ældste klasser i Ø. Brønderslev, men jeg var klasselærer for børnene fra 1. til 7. klasse. På dén måde lærte jeg dem virkeligt godt at kende. I nogle år har det i stedet været fra 3.-7. klasse på grund af indskolingen og nu bliver det lavet om til 3.-5. samt 6.-7. klasse. Kaja Andersen mener dog, at man ikke altid skal være bange for noget nyt. - Et lærerskifte kan være positivt. Og vi har også fået mere undervisning i samarbejde med kolleger på tværs af fagene, hvor vi angriber et emne fra forskellige vinkler. Computere og video i undervisning, synes hun, også er godt nyt. - Hvis filmen er kvalitet kan det belyse mange ting. Så får børnene både set, hørt og læst om et emne. Børn er jo ikke ens og skal måske have tingene at vide på forskellige måder - bare de forstår det, dét er det vigtigste. Hun har stået for læseklinikken for elever, der skal have lidt mere hjælp - i dansk og matematik. - Der er altid noget godt i ethvert barn, men nogle skal have mere opmærksomhed og omsorg. Kaja Andersen understreger, at "opmærksomhed" kan forstås både positivt og negativt. - Jeg har ord for at være krap og krævende, men jeg mener, det er vigtigt at sætte faste grænser. Når det kommer til stykket, vil børn også gerne have nogle grænser. - Grænserne må ikke være flydende og skal gælde alle, men inden for grænserne kan børn behandles forskelligt - efter hvor de står. Nogle skal have mere hjælp end andre. Eller have det i små bidder af gangen. Der er blevet flere - og sværere - bøger gennem årene. Og det er også blevet sværere at undervise. - Børn er mere åbne og kræver mere. Før havde læreren mere autoritet. Men hun bruger stadig de gode, gamle metoder:Straf og belønning. Det første kan bare være at hæve stemmen. - Når jeg siger:"Det vil jeg ikke have!", så stopper de som regel. Det er meget sjældent, nogen vises uden for døren eller bliver vist op til inspektøren. Men de skal af og til have tid til at tænke over deres fejl. Hendes gode humor - ofte sort - hjælper også. - Og børn skal have ros - når de fortjener det. Ofte lover jeg at læse en historie, lave vafler eller bage i skolekøkkenet, hvis de er flittige. Gennem årene har hun læst mange udgaver af "De 5" en halv time sidst på ugen. 4. klasserne har givet Kaja en bog med kommentarer fra alle eleverne. De fleste skriver, at de vil savne hende, og der er hjerter på næsten alle sider. Andre "super-god", "ynglingslærer", "sød, blød og dejlig" og "verdens bedste lærer". Dén er hun rigtig glad for. Snart skal skolebøgerne skiftes ud til skønlitteratur, bl.a krimier. Men stadig håndarbejde. - Jeg skal nyde livet. Jeg får mere tid med mine fem børnebørn, og så skal jeg rejse: Fire uger i Australien i november.