Hun kan samle holdet i ADH-lejr

FJERRITSLEV:- Hun har et stort klubhjerte. - Det skal vi udnytte positivt, så vi kan knytte hende til klubben i mange år fremover - også udover hendes karriere som spiller. Direktør i Aalborg DH Erik Just vil have fuld knald på sin ”gamle” nye spiller Rikke Nielsen i de kommende to år, hvor kontrakten som spiller løber, og så regner han stærkt med at beholde ”Miss ADH” fremover i andre funktioner. Det er der allerede taget afsæt til i form af hendes tilknytning til ebh Bank, der som sponsor for Aalborg DH har spillet en stor rolle i at hente eks-ADH’eren tilbage til klubben. - Gem lige trøje nr. 6 - Hun sagde til mig, da hun forlod ADH ”Gem lige trøje nummer 6. Den må gerne ligge der til mig, når jeg vender hjem”, og det har vi gjort, siger Erik Just, der sammen med ADH-formand Jens Holm Danielsen har arbejdet hårdt på at få Rikke Nielsen tilbage i klubben. - Jeg har talt til hendes klubhjerte. Rikke er ikke bare en god håndboldspiller. Hendes sociale engagement og klubfølelse er værdier, der kan gøre hende til den samlende faktor. Jeg værdsætter hendes håndboldkvaliteter som playmaker og gennembrudsspiller, men det er hendes menneskelige egenskaber, jeg vægter højest, siger Jens Holm Danielsen, der også glæder sig til at se hende i en rolle i klubben efter at spillerkarrieren er slut.Jens