Hund druknet med betonklods

Politiet efterlyser vidner til bestialsk drab på schæferlignende tæve på Mors.

Lørdag aften blev en hund fundet druknet i Limfjorden ved Jørsbyvej på Mors. Vagthavende Bjarne Askholm fra Midt- og Vestjyllands politi oplyser, at hunden havde en kæde med en betonklods om halsen, og at denne klods måler ca. 10 gange 20 cm. Der er tale om en schæferlignende tæve, der ikke bærer nogen form for navn eller chipmærkning. Død i flere dage Den havde været død nogle dage, da den blev fundet. Politiet hører gerne fra folk, der har kendskab til sagen eller har set noget, der kan relateres til det bestialske drab på hunden.