Hund i nytårspanik

Labrador-krydsningen Molly forsvandt nytårsaften

Nogle dyr har det overordentlig svært, når vi mennesker skyder nytåret ind, og i Sdr. Onsild gik det helt galt for hunden Molly, der omkring midnat gik i så voldsom panik, at det lykkedes hende at åbne entredøren og bryde ud i det fri. Til stor sorg for ejeren, Ole Thougaard, der ikke har set Molly siden og nu beder folk om at henvende sig til ham på tlf. nr. 2758 4610, hvis de får øje på hende. Han beskriver hunden som en 10 år gammel, lidt gråskægget, sort labrador-krydsning. Den vejer cirka 40 kilo og har tabt sit halsbånd. Ole Thougaard fortæller, at Molly er blevet set i området mellem Hobro og Valsgaard.