Hund kører motorcykel i Vietnam

Politiet er nu på jagt efter trafiksynderen

Arkivfoto
Hanoi 1. juli 2015 16:29

HANOI: Politiet i Hanoi er på udkig efter en mand, der lader sin hund styre sin motorcykel i et videoklip, der er gået viralt på statslige og sociale medier.

Videoen, som blev lagt ud i sidste uge, viser en mand og en hund på en motorcykel, hvor det umiddelbart ser ud til, at hunden sidder foran og styrer motorcyklen. Klippet varer omkring et halvt minut, hvor manden roser hunden for dens kørerevner. Klippet har fået folk på Facebook til at reagere.

- Hans kørsel er yderst farlig. Han sætter ikke kun sig selv og andre menneskers liv i fare, men også sin hunds, lyder det blandt andet. Klippet har indtil videre 83.000 visninger på Facebook. Politiet leder efter manden, og hvis det fanger ham, vil han få en bøde, miste sit kørekort og få sin motorcykel beslaglagt i en uge.

/ritzau/dpa

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...